Som barn var jeg meget fascineret af det klassiske maleri. Det var billeder, der lignede, og det var her jeg startede min maleproces. Det gør jeg sådan set stadig, starter med noget der ligner, men det er de abstrakte malerier, det sætter ild i mig. Egentlig vidste jeg slet ikke, at man kaldte dem for “abstrakte malerier”. Det var især malerier af den russisk/tyske maler Wassily Kandinsky, som pirrede min nysgerrighed. Hvad var det for noget underligt noget, og hvordan kunne man overhovedet finde på at male sådan? Tænk at man kunne, og på den måde var det, at jeg helt fra starten vidste, at hvis jeg skulle male, skulle det være abstrakte malerier.

Se eksempler på mine malerier her

Abstrakte malerier tager udgangspunkt i tankerne bag dette måske første abstrakte maleri

Kandinskys første abstraktion

Selv om Kandinsky havde været død i 8 år, da jeg blev født, er han et af mine helt store idoler. Han måtte virkelig kæmpe for sine abstrakte malerier. Jeg føler en stor respekt over for ham og hans arbejde eller måske snarere en slags taknemmelighed. Hans måde at male på og de abstrakte malerier, der kom ud af det, har været en forudsætning for min nuværende karriere som billedkunstner. Det har været en stor inspiration for mig at se ind i, hvordan han arbejdede med abstraktionen, og hvordan han kom frem til sine kompositioner og udviklede de abstrakte malerier over flere år.

Klik her for information om mit foredrag: Wassily Kandinsky – det abstrakte maleris fader.

De tanker, der i sin tid førte frem til det, vi idag kender som abstrakte malerier, har godt hundrede år på bagen. Det er altså længe siden, at Kandinsky, som meget ærefuldt er udnævnt til det abstrakte maleris fader, i 1910 begyndte at male nonfigurative eller abstrakte malerier … uden et traditionelt motiv. Han havde taget et langt tilløb, inden han kom i gang. Der var faktisk flere, der malede abstrakte malerier, og som med samme ret kunne bejle til titlen som far til de abstrakte malerier. Det er bl.a. Theo van Doesburg og Piet Mondrian, som ud fra andre forudsætninger og intentioner næsten samtidig malede deres udgave af de abstrakte malerier. Man siger, at succeser har mange fædre, og det gælder også for de abstrakte malerier.

Elsket og hadet, ofte ikke helt forstået og undertiden latterliggjorde man simpelthen de abstrakte malerier. Men alligevel er det selve ideen bag de abstrakte malerier, der i starten af 1900-tallet skaber billedkunstnerens muligheder for at arbejde meget frit med stemninger og følelser. Lidt på samme måde som musikken gør det. Men man taler fx ikke om “abstrakt musik” eller “naturtro eller realistisk musik”. Musikkens udtryk er i sin natur “abstrakt”. Det er vi vant til og siger fx ikke “ja, men det ligner jo slet ikke”. Musik er musik, og på samme måde er de abstrakte malerier abstrakte.

Abstrakte malerier – at se på dem og at male dem

I min uddannelse som arkitekt på Kunstakademiet opsøgte og fik jeg en grundlæggende kunnen inden for maleriet. Jeg malede både de figurative eller naturtro og de abstrakte malerier. Jeg blev introduceret for mange teknikker og arbejdsmetoder, som jeg bygger videre på i dag. Især har det at arbejde med at konkretisere en ide været helt grundlæggende … og de abstrakte malerier udtrykker vel om noget ideer.

Kysset er vort næsten ikoniske bevis på hengivenhed

Maleri LYDEN AF ET KYS

Det, der i sær gør mine abstrakte malerier “abstrakte”, er, at jeg altid arbejder med mere end synssansen. Selv om mine malerier rummer direkte referencer til noget figurativt fx et træ, er det ikke det, der alene bærer billedet. De andre sanser fx dufte, temperatur eller et bestemt lydbillede indgår i den proces, der skaber mine abstrakte malerier. På samme måde inkluderer jeg følelser i billederne fx følelserne sult, utålmodighed, lyst og glæde eller det modsatte.

For nu at tage et eksempel: Det abstrakte billede her til venstre hedder LYDEN AF ET KYS . Lyden … her er jeg bevidst om, at den i sagens natur befinder sig  i en anden verden end maleriet (selv om begreber som rytme, forløb, klang, (lyd)billede m.fl. anvendes fuldstændig i flæng i de to verdener), og den verden bliver i mine abstrakte malerier farvesat. Et kys siger noget, det smager og det pirrer flere af ens sanser (forhåbentlig), men der er ingen farver eller former i det mindste ikke fra naturens side. Alligevel prøver jeg at give kysset netop det. Det giver et mentalt udgangspunkt, som jeg anvender i mine abstrakte malerier, og som gør det interessant og udfordrende for mig at beskæftige mig med. Derfor er det en del af processen, når jeg arbejder med mine malerier.

Det abstrakte er ikke det tilfældige

Selv om jeg maler de abstrakte malerier og ikke de figurative, er de ikke tilfældige. Tingene hænger sammen. Når jeg fx siger, at jeg maler lyden ind i billedet, så er lyden en af forudsætningerne for, at lige det bestemte maleri fik lige det udtryk. Lydbilledet – i sig selv en abstraktion – fortolker og synliggør jeg i mit maleri sammen med alt det andet. Måske er det dybest set meget individuelt og slet ikke så vigtigt, hvad farve et kys nu har. Men jeg bruger det til at male billedet. Det bliver et “stativ”, et udgangspunkt at hænge billedet op på, som ikke er konkret, men absolut heller ikke tilfældigt. For mine billeder er ikke og må ikke være et skrab sammen af tilfældigheder.

Henrik Skorá maler på et større maleri. Her ses et delbillede af et træ.

At male et abstrakt maleri eller noget uden direkte reference til virkeligheden, som vi kender den, er en spændende udfordring

Så mine abstrakte malerier er derfor skabt fx helt stille, larmende, blæsende, varme, kolde, sultne, nysgerrige, forelskede eller noget helt andet. Den, der ser på billedet, behøver ikke at få de samme associationer, som jeg har haft, mens jeg malede, for man skal skabe sin egen oplevelse, hvilket naturligvis er sådan, som det må være.

Så tak til Kandinsky, van Doesburg, Mondrian og alle de andre, der har kæmpet og stadig kæmper for at ændre grænserne for, hvad der kan males. Deres indsats for de abstrakte malerier burde de have fået Nobelprisen for. De har givet en gave til alle, der beskæftiger sig med kunst på den ene eller den anden måde … og det gør vi vel næsten alle sammen.