At male og ikke at male … om at holde en pause

BLOG

Tanker om at male

Det er gået op for mig, at jeg – for overhovedet at kunne male – ind i mellem er nødt til ikke at male.

Man må holde en pause, slippe det, man står med. Man må ”lukke ned”. Pausen er nødvendig, egentlig ikke så meget for at hvile, men for at kunne male videre.

At male

Det at male et maleri er en proces, hvor det går op og ned. Det forløber ikke glat hele tiden. Jeg går i stå eller kører fast, og der er på en underlig måde ikke mere at give af. Det bedste er så at holde en pause. Nogle gange kan jeg slippe afsted med at male på et andet maleri, men det er ikke rigtig godt. Jeg skal helt væk og helst foretage mig alt muligt andet end at male. Jeg må distrahere mig selv. Når jeg så kan male igen, er jeg ikke helt det samme sted, som da jeg stoppede med at male. Jeg har flyttet mig lidt i stemning eller er blevet lidt klogere, har læst et eller andet … eller hvad ved jeg. Pausen har ændret noget og giver mig på den måde en anden indfaldsvinkel, som gør, at jeg kan se og male andre muligheder. Nye ideer har meldt sig, alt sammen fordi jeg stoppede et forløb og enten genoptog det eller måske startede på et helt nyt.

Jeg har stort udbytte af i kortere tidsrum absolut ikke at foretage mig noget. Undertiden fyldes disse perioder med musik

Ikke at male

Så for mig er pausen blevet en nødvendig del af at male. Det, som jeg udfylder mine pauser med, kan være mange forskellige ting. Nogle gange foretager jeg mig absolut ingenting. Jeg sidder nærmest bare og glor. Jeg tror, det er det, mine børn kalder “at stene”. Andre gange går jeg rundt og ser lidt på billedet, jeg er i gang med. Jeg hænger det måske op i min stue, så jeg ser det et andet sted end på staffeliet.

Andre gang skal jeg helt væk. Jeg spiser, løber en tur, læser, ser TV, sover … alt muligt andet end at male. Løbeturen er faktisk meget velegnet som pause og mental nulstilling. Der sker noget i hovedet, når man løber. Det er ikke noget, jeg ved voldsomt meget om, men rent kemisk sker der ændringer i kroppen, mens man løber, og det påvirker hjernen positivt. Man lufter ud i bogstavelig forstand. Men jeg kan jo hverken løbe eller spise så ofte, jeg holder pause. Derfor spiller jeg meget tit musik. Musik har bl.a. den fordel, at man hverken bliver træt i benene eller fed af den.

Jeg tænker, at pauserne er der af en grund. De er en del af processen. Også i pauserne er musikken god at lytte til.

Musik – når man lytter

Det at male passer godt sammen med at lytte til musik, og jeg synes bedst om at male til jazz og klassisk musik. Det kan man sagtens, for når man lytter, foregår det andre steder i hjernen, end de steder man bruger til at male med.  Jeg koncentrerer mig bedre om at male. Det ansporer mig ligefrem og er en slags “mental væg”, jeg kan læne mig tilbage i. Det er i en vis udstrækning styrbart på den måde, at Miles Davis fører mig andre steder med mit maleri, end fx Beethoven gør det. I sig selv giver musikken mig en oplevelse, og ud over det kan den påvirke andre oplevelser, som jeg kan bruge til at male på. Den skaber følelsesmæssige indtryk. Den skaber stemning og eftertanke og gør i det hele taget meget af det, jeg faktisk gerne selv vil fremkalde hos andre ved at male mine billeder.

Musikken er også god at høre i pauserne. Det er lidt anderledes, end når man maler til den, men det er rart, og man kan lytte mere opmærksomt og opleve den på en anden måde.

“Musikken skyller hjernen igennem, nulstiller den. Når jeg holder op med at spille, er pausen forbi, og så er jeg klar til at male igen.”

Henrik SKORÁ

Billedkunstner og foredragsholder

Musik – når man selv spiller

Men mest markant indvirker musikken på min hjerne, når jeg selv er udøvende. Der er nemlig meget stor forskel på at lytte til musik og selv at frembringe den. Når jeg spiller klaver, fylder musikken mit hoved ud … væg til væg. Jeg kan kun det. Jeg kan fx ikke samtidig tænke på at male. Jeg kan ikke engang koncentrere mig om at se på et maleri. Jeg kan heller ikke læse eller føre en samtale.

Jeg kan godt spille sammen med andre og sanse den særlige form for fællesskab, der er, når et orkester ”swinger”. Men min hjerne rummer stadig kun musikken. Det er dog på en underlig ubevidst måde, for meget af det jeg spiller, tænker jeg ikke så meget over. Det kommer bare ud ad fingrene. Det kan muligvis høres på den musik, jeg spiller … men mit hoved har gang i noget, som jeg ikke er helt bevidst om.

Når jeg rejser mig igen fra klaveret, kan jeg ofte umiddelbart starte igen. Forhindringerne er væk. Derfor er det så vigtigt for mig med klaveret i atelieret. Det får det hele til at spille lidt bedre.

Når man spille selv, bruger man sin hjerne på en anden måde, end når man maler. Derfor er det godt at spille i sine pauser.

Læsning er på samme måde som musikken god til at bringe ens tanker i nye baner, så man kan starte på at male med et nyt udgangspunkt.

 

Jo længere væk fra billedet jeg kan komme, jo bedre virker pausen for mig. Det er godt at ro, fordi det giver mange indtryk, som man ikke kan få på anden måde. Man skal selvfølgelig ikke længere væk, end at man umiddelbart kan vende tilbage til billedet igen, når pausen er slut. Et nyt miljø virker meget effektivt som afsæt til en ny start.

Kontakt Henrik Skorá og få mere information om malerierne og foredragene

Vil du vide mere?

Henrik Skorá

Gåbense Strandvej 61 G
4840 Nørre Alslev

 +45 21 64 16 39
henrik@skora.dk
www.skora.dk

 

© Henrik Skorá

Nyhedsbrev

Følg mig på: