Undervisning

Jeg har i mange år haft stor fornøjelse og fået inspiration i at undervise. Jeg gør det ikke rigtig længere, for tiden er blevet for kort.
I dag coacher jeg gerne i kortere forløb, når tiden tillader mig det.
Det er vigtigt, at vi i forvejen aftaler, hvad du gerne vil coaches om, og hvorfor du mener, jeg kan hjælpe dig.

Mulige emner for coaching

Teori

Jeg mener, at man for rigtig at kunne udfolde sig på et lærred, nødvendigvis må kende til helt grundlæggende ting om farver og komposition. Når det er sagt, mener jeg, at man først og fremmest skal male på sin intuition og sine “følelser”, eller “med hjertet”, som der er mange, der siger. Man skal hele tiden have en klar ide om, hvor man er på vej hen, og når man så undertiden kommer i tvivl eller går i stå, kan man ofte finde en vej frem i sin viden om teorien.

Praktisk færdighed

Meget vigtigt er også kendskab til, hvordan man så gør. Det er ikke uden betydning, hvilke pensler, farver, lærreder osv. man bruger. Eller hvordan farverne blandes. Man kan få dem til at tørre langsommere eller flyde sammen på en bestemt måde. Øvelse er vigtig, men afgørende er også viden om det hav af hjælpemidler, man kan købe sig til.

Strategi

Før billederne begynder at flyde fra penslerne helst til ens store tilfredshed, må man have en ide om, hvad det er for nogle billeder, man gerne vil male, og hvordan man bringer sig i en position, der gør det muligt at gøre det. Derfor er det at kunne lægge en god strategi en ret krævende opgave. En proces, der efter min mening hele tiden bør være en del af arbejdet med at male.

Hvad koster det?

Det er i sig selv meget inspirerende og givende at vide, hvordan en proces kan udvikle sig. Den del af at male har jeg beskæftiget mig meget med. Jeg fortæller gerne om mine erfaringer, men jeg tager mig betalt for min tid.

Hvad siger eleverne?

 

“Det var en fin og meget inspirerende dag hos Henrik.

En dag går hurtigt, men jeg fik virkelig fyldt på med inspiration og praktisk viden”. Helle Bach

“Først og fremmest var det dejligt med en indføring i teorien. Jeg er ikke så stærk i disse ting, men det gav en fin klarhed over et lidt for mig besværligt emne. Man fik så at sige noget at hænge sine tanker op på”. Tina Larsen

“Henrik er rigtig god til at forklare sine tanker om det at male, og han er god til at give en et spark, når man er gået i stå med et maleri”. Karin Gommesen

Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor vælger man at male med akryl, når man nu har malet med olie i mange hundrede år?
Det er der mange grunde til. Det er ikke sådan, at man ikke skal vælge olie længere, men olien kan noget andet end akrylen og omvendt. Efter min mening er fordelene ved at male akryl store.

Jeg er glad for, at det ikke lugter. Akryl tørrer som lyn og torden, og man kan derfor nå at male mange lag på en enkelt dag. Man får en farvegengivelse, der er på højde med olien i 99% af tiden. Olien kan i visse tilfælde holde lidt mere pigment end akrylen, men det er marginalt. Akrylen er også meget let at rengøre, idet den er vandopløselig, i det mindste inden den er tør.

Er det dyrt at male med akryl?
Det kommer an på, hvad man mener med dyrt. Farver af god kvalitet koster, og det gør penslerne til også. Et godt lærred er heller ikke gratis. Men sammenligner man med, hvad det koster at gå ud at spise en aften, en god koncert for to, eller en tur med toget, en buket blomster, en god flaske rødvin osv. så er det vel ikke så dyrt. Man er langt for et beløb på omkring 1.000 kr., men man kan hurtigt bruge mere.

Vil du vide mere?

Kontakt Henrik Skorá
Information om malerier & foredrag

Henrik SKORÁ

Hasselvej 15 st. tv.
DK-2830 Virum

Atelier & udstilling:
Gåbense Strandvej 64 G
DK-4840 Nr. Alslev

+45 21 64 16 39
henrik@skora.dk
www.skora.dk

© Henrik Skorá

MODTAG NYHEDSBREV

Følg Henrik SKORÁ på: