Hej Uffe
Interessant spørgsmål. Jeg tror egentlig ikke, at der er et ultimativt svar på det spørgsmål, svaret vil afhænge af flere elementer i kompositionen. Hvis man fx maler en person eller genstand helt skarpt og kontrastfuldt i billedet, og der findes andre lidt tågede eller uskarpe figurer, vil den skarpe stå tættest uanset andre elementer (generelt sagt). Men det du taler om, er en bevægelse, og det har man arbejdet med i flere hundrede år. Guldalderens malerier anvendte ofte en “s-form” som startede for neden i billedet og sluttede typisk i horisontlinjen. Diagonalerne hjælper os ikke så meget, men følger det såkaldte Japanske perspektiv, som er nederst = tættest og øverst = fjernest, men også det er uden bevægelse. Dit eksempel med mennesker, der går i en retning er godt, for man vil identificere sig med mennesker i et billede, men retningen ligger i den vej, man oplever de bevæger sig i, og hvad hvis der er flere, der går forskellig vej, og igen ingen facitliste.
Jeg vil tro, at når man oplever, at man “går ind” i et billede, er det styret af ens interesse, altså en psykologisk faktor, eller historien i billedet.
Men, jeg har ikke et rigtig godt svar til dig. Det er forskelligt fra kunstner til kunstner, som også forsøger sig med vekslende held.
Jeg hører gerne, hvis du kommer nærmere end dette ikke særlig informative svar.

Når en vej f.eks. går fra venstre nederste kant mod højre øverste kant og omvendt fra højre øverste kant mod venstre nederste kant.
Hvornår er virkemidlet ind og hvornår er det ud?

Hvis man sætter en person til at vandre på vejen f.eks. fra venstre nederste kant mod højre øverste kant og omvendt fra højre øverste kant mod venstre nederste kant. og det samme fra højre nederste kant mod venstre øverste kant og omvendt fra venstre øverste kant mod højre nederste kant. Hvornår er virkemidlet ind og hvornår er det ud af maleriet?

Jeg har lavet en video, som du kan finde på min YouTube kanal: Painting with the old guy: https://www.youtube.com/watch?v=Q8d9WAhNI40
Håber den kan bruges.

Hej Mathias
Tak for din kommentar.
Man kan vælge at give sit billede et beskyttende lag “lak”. Det er produkter alle de store producenter har, og man kan få dem i mat, satin og gloss og sikker endnu flere overflader og ikke mindst som spray, hvilket er meget praktisk.
Jeg er glad for Golden Varnishes & Top Coats og anvender en bred pensel til at påføre i 2 lag. Jeg foretrækker satin overfladen.
Man kan godt male på billedet efter, det har fået et top lag, hvis man fortryder, og vil male mere på det.
Det er ikke strengt nødvendigt at lakkere. Der er noget UV beskyttelse og det bliver lettere at aftørre fladen, hvis den hænger i støvede eller beskidte lokaler. Men om det falmer eller ej afhænger også meget af selve farverne. Som du ved, er der stor forskel i kvalitet, og de dyre er næsten altid de bedste.
Jeg lakkerer til din information ikke alle mine billeder.
Held og lykke.

Thank you Sue. I can only say … go for it, however, take care, regarding your financial situation. Painting is very rewarding but not necessarily in money. You need a plan for finances.
Best of luck!
Henrik

Hej Lone. Tak for dit spørgsmål.
Jeg vil skynde mig at sige, at dit spørgsmål ikke har så meget med komposition af malerier at gøre. Det handler om symbolik, som er noget andet. Måske kommer der et indlæg om det på bloggen her.
Jeg tror, du tænker på det latinske “Vanitas”, som betyder forfængelighed og sjovt nok også forgængelighed. Man taler også om “memento mori-motiver”, som betyder: Husk, at du skal dø.
I de hollandske 1600-tals stilleben, men varierede opstillinger af mad fx frugt, blomster, vin og døde fugle eller anden mad, har ofte et område, hvor noget er ved at gå i forrådnelse, og italienske Caravaggio malede altid et æble, en drue eller to, der var rådne i sine ellers overdådige opstillinger … prøv fx at se her (https://visit-borghese-gallery.com/basket-fruit-caravaggio), hvor æblet har en plet og bladene er visne.
Man ser også mere direkte dødens symboler i brugen af kranier, timeglas m.v.
Held og lykke med symbolerne.
Henrik

Kære Elizabeth
Tak for de pæne ord. Jeg er glad for, at du har kunnet bruge noget af det, jeg har skrevet.
Held og lykke med udstillingen.
Henrik