Ideer til malerier

af | Gode råd, Proces, Tanker om at male

IDEER

Gode råd

Ideer til malerier kommer, når man skal bruge dem

Jeg bliver ofte spurgt, hvordan jeg får ideer til malerier. Hvad det er, der inspirerer mig?

Jeg oplever min proces på den måde, at ideerne kommer, når jeg har brug for dem. Jeg tænker ikke specielt på, at nu skal jeg have en ide, men der sker noget, når jeg går igang, når jeg stiller mig foran lærredet.

Musikken er en stor inspirationskilde, både den jeg lytter til, når jeg maler, og den jeg selv spiller, når jeg holder pause. Musikken giver mig undertiden en oplevelse af abstrakte mønstre og i en vis udstrækning også af farver og former, og når jeg arbejder, veksler jeg gerne mellem maleriet og klaveret. Det er ikke sådan, at det så vælter frem med ideer til malerier, men det giver mig en friskhed i hovedet et nyt udgangspunkt til at fortsætte.

Naturen er en anden kæmpe stor kilde til inspiration. Man kan finde endeløst mange former og mønstre i en bunke kvas, hvis man kikker efter dem. Jeg tager ofte et foto som en slags notat for bedre at kunne huske, hvad jeg har set. Læs mere om naturen som inspirationskilde her.

Når jeg arbejder og skal bruge for ideer til malerier, så opstår de som en del af arbejdsprocessen. De kommer især, når jeg er i bekneb for dem. Det er, når jeg står der og tænker “Hvad så nu?”, at de dukker op. Selv om jeg godt kan få ideer, mens jeg gør andre ting: tænker mig om,  løber, laver mad, sover eller andre ting, så er det, mens jeg står i det foran lærredet med penslen i hånden, at  “idebanken” åbner sig, og hvor mine ideer til malerier er mest brugbare. Jeg tror, det er fordi, de er leveret til at løse en helt aktuel forhindring i maleriet.

Ideerne kan nogle gange fortsætter  med at melde sig helt op til, at maleriet er færdigt og hænger på væggen for at blive solgt. (Se mine malerier til salg her).

Man kan finde endeløst mange former og mønstre i en bunke kvas hvis man kikker efter dem. Jeg tager ofte et foto som en slags notat, for bedre at kunne huske hvad jeg har set.

Arbejdet med inspiration

Som sagt er det  mest musikken og naturen, der kan sætte mig igang, men når det er sagt, er menneskene en fantastisk inspirationskilde: Det de gør ved hinanden, ved naturen, ved samfundet osv. Eller det kan være den måde, de står på, når de taler sammen, når de danser, når de spiller musik osv. … og så undertiden det, de slet ikke gør. Jeg har en evne til at leve mig ind i andre menneskers personlighed, deres følelser, meninger og baggrund. I det mindste, tror jeg, at jeg har en sådan evne. Måske kan jeg i virkeligheden ikke leve mig ind i noget som helst, og det jeg tror menneskene tænker og føler er helt forkert, men det er sådan set lige meget. Jeg skal bare tro, at jeg kan og gøre det, og så kan det  genererer en masse ideer til malerier.

Ideer til malerier er i sig selv ingenting

En ide får først værdi, når den bearbejdes, afdækkes eller graves frem. Den udvikles ved, at man  kombinerer den med andre ideer og ikke mindst hårdt arbejde. Jeg tror, det er derfor mine maleri ideer oftest kommer, lige når jeg har mulighed for at gøre noget ved dem. I sig selv er en ide ingenting. Man kan få en million fantastiske ideer til malerier, men hvis ikke, man gør noget ved dem, visner de, forsvinder og byder sig måske til hos en anden kunstner. Så er det lige meget, hvor gode og originale de er. Det, at man får en ide om at prøve et eller andet, betyder først noget, når ideen kommer ud af penslen og ud på lærredet som streger eller farveflader, og som regel er det også først her, man kan se, om det er en god eller dårlig ide.

Min proces med ideer til malerier ender selvfølgelig ikke altid godt. Nogle gange kikser jeg et maleri, og det bliver noget skidt. Ideerne var gode, processen var god, jeg arbejdede hårdt, og alligevel endte processen ikke med et godt maleri: fiasko, deprimerende, øv … men jeg er jo ikke en maskine. Sådan er det undertiden, men hvis jeg følger processen, så ender det faktisk ret ofte godt. Det kan også være, at jeg tror, jeg er færdig, men i virkeligheden er jeg stadig midt i processen.

Jeg stoler meget på min arbejdsproces, den fører mig igennem, når et maleri undervejs ikke ser ud til at ville lykkes. Jeg ser sådan på det, at de malerier, der ikke lykkes, er en del af den “store proces” omkring min udvikling. Der er derfor en lys side af fiaskoen, når det ikke lykkes. Den modstand, maleriet giver mig, er med til at skabe udvikling. Det er her jeg kommer på tæerne, stiller spørgsmål til det, jeg foretager mig, og det er godt. Du kan læse et indlæg om modstand her.

Min morale her er: Man skal blive ved med at gøre det, man tror, er det rigtige, så bringer kombinationen af troen og arbejdet mig i mål med et eller andet. Nogle gange viser det sig bagefter, at det, jeg troede på, var forkert. Så må jeg ændre på det, og når jeg  gør det, så  bliver jeg dygtigere. Så kommer de gode malerier før eller senere. Stol på det. Modstand, nederlag, og det jeg må sortere fra, er en vanskelig og undertiden smertefuld del af processen, men uden nederlag ingen sejre.

Ideerne kan ikke styres

Mine ideer giver mig forståelse af noget, jeg egentlig godt vidste. De kommer ikke til mig udefra, de er der i forvejen. De ligger og venter og springer så pludselig frem med afsæt i et eller andet, man har set, hørt eller tænkt på . Det kan være et træ, jeg har set, nogle sten eller et fodspor i sandet. Det er ikke altid, jeg ved, hvad det er, der giver ideen, men altid, at den kommer fra en oplevelse af en slags. Jeg passer på ikke at styre denne proces mere end højst nødvendigt. Jo mere jeg styrer, jo færre ideer til malerier, kommer der. Hvis jeg vil kontrollere en ide, så den udvikler sig på en bestemt måde, er det som om, mit idecenter oppe i øverste etage siger til mig: ”OK, hvis du selv vil bestemme det hele, så må du også klare den selv”, og så lukker de for leverancen. Katastrofe!

Så det kan sammenlignes med en dans på line. Jeg skal ikke tænke for meget på, hvor jeg sætter fødderne, mere at jeg skal over på den anden side. Jeg kan dog godt gå og ”male” lidt på en ide, mens den stadig er inde i hovedet. Uden at styre den kan jeg skubbe den lidt rundt, udvikle den eller rette den til, så den passer til det, jeg skal bruge den til.

Jeg behandler som sagt  mine ideer til malerier ret forsigtigt, for når ideen er kommet til mig i en bestemt form, er der jo en grund til det. Forsigtigheden eller respekten for ideen gør, at jeg får de fleste af dem, præcis når jeg skal bruge dem. Kommer en ide, mens jeg er i gang med at arbejde på en anden, må jeg vælge: enten springe til den nye ide eller blive ved den, jeg var igang med. Måske må jeg ændre noget af det, jeg lige har lavet for at få noget bedre. Jeg kan også lade den nye ide visne, for alle ideer er jo ikke lige gode … men pas lidt på med det. Tag et notat eller en lav en skitse.

“… og så holder jeg pauser og spiller klaver.
Når jeg spiller, klares hjernen og bringer mig tilbage til ideen”.
Læs om pausens kraft

Maleprocessen har ikke nogen fortryd-knap

En meget vigtig del af processen er at have modet til at satse, på det, man tror, er vinder-ideer. For der er ikke nogen ”fortryd-knap”. Det, jeg maler over, er væk. Jeg kan ikke bare sige fortryd, fortryd, fortryd … og så komme tilbage til der, hvor jeg begyndte at ødelægge noget, der måske fungerede godt. Man skal turde ofre noget for at vinde noget. Nogen siger ”Kill your darlings” for at få noget bedre. Hvis ikke man tør det, bliver man aldrig bedre.

Mine ideer til malerier starter derfor ofte med, at jeg har oplevet et eller andet. Jeg sætter så en forsigtig skitse af en ide løst af på lærredet og begynder at arbejde, mens jeg venter på, at ideerne skal komme til mig. Jeg bevæger mig fra ide til ide gennem forskellige faser i billedet, mens maleriet bygger sig op på lærredet. Den tråd af ideer, der flyder gennem mit hoved og ud af hånden, ender med at give maleriet en slags ”egen vilje”. Det er som om, et maleri selv ”vil” noget, og det retter jeg mig næsten altid efter. Sådan er det, indtil mine ideer ikke længere udvikler maleriet.

Et spor på stranden giver et særligt udtryk, som giver mig en ide til et maleri.

Ideen overføres senere til lærredet og ender måske i et færdigt maleri. Når jeg maler, følger jeg dog fornemmelsen snarere end udtrykket. Det endelige maleri kan derfor komme langt væk fra sporet i sandet, som mere er et springbræt ind i maleprocessen.

Henrik SKORÁ

Billedkunstner og forfatter

Hvornår er et billede færdigt?

Et andet meget stillet spørgsmål er: Hvornår er et maleri færdigt? Mine malerier er færdige, når maleriet og jeg ikke har mere at sige til hinanden … alt er sagt … nu kigger vi bare hinanden i øjnene.

Inspiration og kreativitet er begge begreber, der hænger sammen med ide-processen. Det er bare en anden måde at se det på. Inspiration er en ting og kreativitet noget andet, men begge er de fuldstændig sammenvævet med vores måde at leve på. Man kan ikke forestille sig et liv uden ideer, inspiration eller kreativitet, men vi oplever dem meget forskelligt. Derfor er der også forskel på, hvordan man anvender disse færdigheder, hvis man fx skal kokkerere et måltid mad, samle en reol fra IKEA, bygge et hus eller søger efter ideer til malerier, så man kan få malet nogle billeder.

Det har jeg faktisk et helt foredrag om, som hedder ”Inspiration og kreativitet”.

 

Vil du vide mere?

 

 

Kontakt Henrik Skorá
Information om malerier & foredrag

 

Henrik SKORÁ

Hasselvej 15 st. tv.
DK-2830 Virum

Atelier & udstilling:
Gåbense Strandvej 61 G
DK-4840 Nr. Alslev

+45 21 64 16 39
henrik@skora.dk
www.skora.dk

© Henrik Skorá

 

MODTAG NYHEDSBREV

 

Følg Henrik SKORÁ på: