Skagenmalerne malede ofte malerier af deres mange festligheder og venskaber

P.S. Krøyer’s “Hip, hip,hurra” , måske det mest berømte af alle skagensmalernes malerier.

Skagensmalerne

Der var andre kunstnerkolonier bl.a. på Bornholm og Fyn og lidt tidligere i Hornbæk., men Skagensmalerne er uden sidestykke kunsthistoriens mest kendte danske kunstnerkoloni.

De andre kolonier havde fundet sammen i lidt det samme koncept som i Skagen, men det blev Skagensmalerne, der løb med berømmelsen. De var mange, de var talentfulde, og der var flere store navne, fx Krøyer, Tuxen, Ancher og svenske Björck. Flere af dem var allerede berømtheder, før de blev en del af gruppen Skagensmalerne. Ikke uvæsentligt var kolonien internationalt sammensat. Mange af medlemmerne var ret berejste og tilførte et internationalt sving over Skagensmalerne, som både i samtiden og i skiftende perioder herefter begejstrede et meget bredt publikum.

Gruppens navn Skagensmalerne er først kommet til senere, om end gruppen hed tilsvarende ting fx Malere på Skagen o.l.

Gruppens medlemmer var kommet til Skagen først og fremmest for at male i det specielle lys, der var og stadig er her. De kom dog også af andre grunde. Ikke mindst for at finde motiver i Skagens specielle natur og blandt de mennesker, der fandtes her. Skagboerne levede et liv med “sande” værdier, uspoleret af det brølende industrielle samfund, som havde forandret Danmark nogle årtier tidligere. Skagensmalerne malede bl.a. inspireret af  impressionisterne – ofte ude i fri luft – naturalistiske billeder af havet, realistiske billeder af fiskerne, deres hårde og farlige liv, af naturen og af almindelige mennesker, deres dagligdags ting og beskæftigelser.

Skagensmalernes mest kendte medlemmer er uden tvivl ægteparret Anna og Michael Ancher og så naturligvis P.S. Krøyer og lidt senere Tuxen. Men gruppen var relativt omfattende og som nævnt internationalt sammensat af malere fra Norge, Sverige, Frankrig, Spanien og Tyskland, som besøgte Skagen i kortere eller længere perioder.

Foredraget fortæller – med udgangspunkt i rigtig mange af Skagensmalernes malerier – historien om miljøet omkring gruppen, dens medlemmer, deres venskaber og uvenskaber, deres indbyrdes relationer og det brogede, bohemeagtige  – undertiden dramatiske – liv, som de førte bl.a. på Brøndums Hotel, hvor mange af kunstnerne boede i perioder.

Krøyer var nok den mest berømte af Skagenmalerne ... Tuxen måske men han kommer først ret sent til Skagen

P.S. Krøyer – “Fiskerne trækker vod på Skagens Nordstrand”

Skagensmalerne skabte bl.a. med inspiration fra Frankrig det såkaldt moderne gennembrud i nordisk kunst. Deres billeder kan opleves på mange skandinaviske museer, men først og fremmest på Skagens Museum, Anchers HusDen Hirschsprungske Samling og Statens Museum for Kunst.

Mit foredrag om Skagensmalerne handler naturligvis om deres malerier, men også omderes ideer og de spændende, lidt dramatiske liv flere af koloniens medlemmer levede.

Skagenmalerne vor ofte inspirerede af virkelighedens drama her redningsmanden Lars Kruses død i 1894

Michael Ancher – “Den druknede”

 

 

 

Kontakt Henrik Skorá og få mere information om malerierne og foredragene

Vil du vide mere?

Henrik Skorá

Gåbense Strandvej 61 G
4840 Nørre Alslev

 +45 21 64 16 39
henrik@skora.dk
www.skora.dk

 

© 2016 Henrik Skorá

Følg mig på: