Pablo Picasso

Et foredrag om en af kunstverdens giganter
Få mere information

Picasso berømt og berygtet
Pablo_picasso

Picasso var et fænomen og er måske kunstverdenens mest berømte navn nogensinde. I sin samtid, var der kun et andet kunstnernavn – Chaplin – der i berømmelse kunne måle sig med Picassos. Især den sidst del af hans lange liv var præget af en utrolig offentlig interesse for hans person. Han var en stjerne, og historierne om ham var skabt af det stof, drømme er lavet af: en ældre, ufattelig rig mand med mange unge kvinder omkring sig, og en kunstner, hvis billeder mange almindelige mennesker ikke forstod. Picasso var og er et eventyr.

Alligevel formåede Picasso i hele sit turbulente liv at opretholde en meget høj arbejdsdisciplin. Han var utrolig flittig gennem hele sin godt 80 år lange karriere. Han arbejdede sig utrætteligt gennem den ene stilart efter den anden og udviklede sig hele tiden. Mange andre kunstnere udviklede i deres unge år en bestemt stil, som de så arbejdede med i resten af deres karriere. Men ikke Picasso, han arbejdede sig gennem den ene stil efter  den anden, han brugte dem, til de ikke gav ham mere og forlod dem så. Man anslår, at han i sin levetid nåede at producere omkring 50.000 værker alt inkl.: malerier, tegninger, graveringer, skulpturer, tryk, tæpper og keramik.

I dette foredrag fortæller jeg historien om Picasso, denne egocentriske, fantastiske og nyskabende kunstneriske stjerne. Han opnåede i sin levetid en berømmelse, ingen anden kunstner havde oplevet. Han blev ufattelig rig. Alt hvad han rørte ved, blev til guld … Picasso var en kong Midas.

Picasso i sit atelierMit foredrag om Picasso

Foredraget belyser først og fremmest historien om Picassos billeder og hans mange stilarter, men også hans kvinder, hans venner og de begivenheder, der formede hans spektakulære liv helt fra barnsben af. Picasso står som det 20. århundredes mest betydende kunstner, og han fik betegnelsen “århundredets geni”.

 

 

KONTAKT 

+45 21 64 16 39

henrik@skora.dk

 

BESØG

Henrik SKORÁ
Atelier & udstilling:

Gåbense Strandvej 61 G
DK-4840 Nr. Alslev

City
Hasselvej 15 st. tv.
DK-2830 Virum

www.skora.dk

FØLG MIG PÅ