Warning: Use of undefined constant YOUR_PLUGIN_DIR - assumed 'YOUR_PLUGIN_DIR' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /var/www/skora.dk/public_html/wp-content/plugins/cleverness-to-do-list/includes/cleverness-to-do-list-loader.class.php on line 36
Bauhaus - Designskolen, der fik enorm indflydelse på skoler verden over.

BAUHAUS

Et foredrag om vor tids mest indflydelsesrige designskole
Få mere information

Det oprindelige Bauhaus-manifest fra 1919. 

Træsnittet på omslaget er lavet af den tysk amerikanske kunstner Feininger og retter sig mod de mange unge mænd, der kom hjem fra skyttegravene.

Tallet tre er gennemgående i stjernerne, kirkeskibet, tårnene i alt 9, som er ”det fuldkomne tal”. Hver af de tre tårne bærer femtakkede stjerner, der var et symbol hentet fra det unge Sovietrusland, der trak lange skygger ind i skolen.

I april 1925 lukkede den første skole Weimar Bauhaus, men åbnede igen i Dessau i 1926.

Skolen åbnede i nye bygninger opført og  tegnet af Walter Gropius’ tegnestue. Skolen fik nu enestående muligheder for at gennemføre sine målsætninger.

Et af Bauhaus skolens meget succesfulde designs er denne bordlampe. Den var et af utallige lampedesigns og hedder det knapt så mundrette WA24, men kaldes populært “Bauhauslampen”.

Den er designet i 1924. Der er strid om af hvem, men enten  var det Carl Jakob Jucker eller Wilhelm Wagenfeld, eller måske var der tale om et samarbejde mellem de to.

Bauhaus og tidens musik

Bauhaus skolen er helt enestående, og skolens historie afspejler på mange måder det nye Tysklands potentielle muligheder for succes og fiasko. Aldrig hverken før eller siden har verden set en skole med så stor indflydelse på eftertidens udvikling inden for kunst og design.

Værdisammenbrud og nye tanker

Efter afslutningen af 1. verdenskrig var Tysklands situation radikalt forandret. Man havde ikke bare tabt krigen, men værst af alt var indgåelsen af en uhyre kostbar og æreløs fred, hvis betingelser først og fremmest var dikteret af ærkefjenden Frankrig. Kejseren havde abdiceret og forladt landet, og republikken blev født i et tysk samfund, der stod på randen af en revolution. Der var væbnede oprør mange steder i byerne, og den tyske rigsdag måtte midlertidigt flytte til Weimar for i dette totale værdisammenbrug at samle stumperne og forsøge at vende udviklingen.

Et nyt fundament til et bedre samfund

Der var stort set mangel på alt efter krigen. Man søgte i alle mulige retninger og traditioner efter et nyt fundament for et nyt og bedre samfund, og håbet rettede sig imod en reformeret tysk industrimaskine. Man måtte producere sig ud af problemerne og lade industrien trække den håbløse økonomiske situation væk fra det totale sammenbrud. For at lykkes med det forehavende måtte man udvikle nye produktionsformer, have formgivere (designere, hedder de i dag),  der forstod den nye teknik, og masseproducere nye produkter, der skulle fylde befolkningens mangeartede behov.

Bauhaus skolen var et af flere tiltag i den retning. Skolen ville bringe kunsten ud af de isolerede templer og ind i hverdagen. Man ville forene alle kunstneriske discipliner: billedhugning, maleri og kunsthåndværk  for at bringe kunst og håndværk tættere sammen om at skabe nye billige og masseproducerbare varer. Skolen skulle samtidig uddanne industrielle formgivere, som kunne opfylde industriens behov for nye ideer og produktionsmåder. På den måde var Bauhaus skolen et resultat af visionære kunstneres og politikeres forsøg på at genoplive den tyske industri, på kort sigt for at mætte efterspørgslen af helt almindelige dagligdags ting: køkkenting, møbler, tekstiler, lamper osv. og på sigt gøre Tyskland til den førende industrielle nation.

2019 var Bauhaus’ 100-års jubilæum, og det blev fejret på museer og designskoler verden over med et et væld af udstillinger, foredrag og workshops. Aldrig hverken før eller senere har en enkelt skole på så massiv vis ydet påvirkning af stort set alle andre kunst- og designskoler verden over.

Historien om skolens opståen

I foredraget om Bauhaus fortæller jeg historien om skolens opståen, dens korte turbulente liv og dens lukning af nazisterne i 1933. Jeg gennemgår de mange store personligheder, som på forskellig vis formede skolen. Det er naturligvis først og fremmest arkitekten Walter Gropius, den visionære leder, der grundlagde skolen, og på godt og ondt prægede og holdt den i live i små ti år. Men også hele persongalleriet omkring Gropius og skolen: Johannes Itten, Klee, Kandinsky, Oscar Schlemmer … alle store personligheder med store egoer, som hver red deres egne kæpheste og søgte at fremme egne synspunkter og ambitioner.

Skolens synspunkter og undervisningsfilosofi vakte opsigt og begejstring i det tyske samfund, men også forargelse og bitter modstand. Skolen forsøgte bl.a. meget kontroversielt at ligestille mandlige og kvindelige studerende, uden at man dog helt nåede i mål med det projekt.

Modstand og nazisme

Så mens skolen var en skueplads for udvikling og nyt design, hvor mange meninger brødes, voksede en folkelig modstand gennem nazismen, der hele tiden forsøgte at lukke skolen. Først blev skolen drevet ud af Weimar og flyttede til nyopførte næsten luksuriøse faciliteter i Dessau, for små syv år senere igen at lukke og for en kort tid bo i Berlin, inden skolen endeligt fik dødsstødet og lukkede. Elever og lærere spredtes. Nogle få blev i Tyskland, men mange forlod af forskellige årsager landet først og fremmest for at undslippe det nazistiske styre.

Bauhaus blev måske verdens mest betydningsfulde kunst-, design- og arkitekturskole. Selv om skolen levede ganske kort tid fra 1919 til 1933, formåede den på de kun 14 år at gøre skolen til en legende i kulturhistorien. Stort set al formgivning i dag trækker tråde tilbage til Bauhaus.

De 14 års kreative udfoldelser var så mangfoldige og modsætningsfyldte, at man dårligt nok kan tale om én skole og slet ikke om én Bauhaus-stil. Der var mange retninger under Bauhaus paraplyen.

Tidens musik

Som et supplement til historien spiller jeg flere eksempler fra tidens jazzmusik. Efter første verdenskrigs afslutning vågner Tysklands natteliv. Kokain bliver moderne, og ung som gammel danser til hot jazz og swing på barer, restauranter og caféer i byerne over hele landet. Jeg giver – dog uden kokain – et swingende indblik i tidens musik i stor udstrækning hentet fra den amerikanske jazzmusik. Musikken giver både et ”mindbreak” fra de mange billeder og navne og giver samtidig et billede af de mange påvirkninger, som skolen var ude for.

 

Vil du vide mere?

 

 

Kontakt Henrik Skorá
Information om malerier & foredrag

 

Henrik SKORÁ

Hasselvej 15 st. tv.
DK-2830 Virum

Atelier & udstilling:
Gåbense Strandvej 61 G
DK-4840 Nr. Alslev

+45 21 64 16 39
henrik@skora.dk
www.skora.dk

© Henrik Skorá

 

MODTAG NYHEDSBREV

 

Følg Henrik SKORÁ på: