Wassily Kandinsky – en tysk/russisk maler – som i starten af 1900-tallet var en af de kunstnere, der udviklede et nyt og revolutionerende anderledes billedsprog.

Foto Kandinsky

Foto af Kandinsky ca. 1913

Kandinsky ændrede den traditionelle opfattelse, af hvad et billede var til, at det udelukkende var linjer, farver og former, der bar betydningen i billedet.
Det var Kandinsky og den hollandske kunstnergruppe De Stijl (ledet af hollænderne Theo van Doesburg og Piet Mondrian), der nogenlunde samtidig, men ud fra helt forskellige hensigter, skabte den nonfigurative billedkunst … det vi i dag kalder for det abstrakte maleri.

I dette foredrag vil jeg fortælle om Kandinsky, som kaldes for ”det abstrakte maleris fader”. Det, der gav Kandinsky ideen til et abstrakt eller et motivløst udtryk, var ifølge ham selv, at han en tidlig aften – formentlig i 1909 – træder ind i sin halvmørke lille stue. Jeg forestiller mig, at Kandinsky efter en lang dag foran staffeliet, måske træt efter hele dagen at have kæmpet med en svær komposition, i tusmørket ser et af sine egne billeder stå lænet op ad væggen. Han kan ikke lige genkende det, men billedet giver ham – med sin særlige glød i farve og originale komposition – en nærmest overjordisk oplevelse. Billedet stod vendt forkert på højkant, og han kunne ikke se, hvad det var.
Kandinsky var ikke i stand til at gendanne sin oplevelse næste dag i dagslys med det samme maleri. Men det tændte ham, og han indså, at det genkendelige ikke var gunstigt for hans kunst. Desværre ved vi ikke, hvad det var for et billede, han ”fødte” fra, men den oplevelse fik stor betydning både for ham selv og for alle os andre.

Kandinsky maleri

Kandinsky “Moscow I” 1916

Kandinsky – denne lidt nørdede og analytisk tænkende tyske russer – gennemlevede en spændende, lidt omflakkende tilværelse. Først og fremmest bosat i Tyskland, men drevet bort i to omgange af verdenskrigene. I første omgang flygter han til tilbage til sit fædreland, hvor Kandinsky oplevede og blev en del af Sovjetunionens fødsel, og efter krigen tilbage i Tyskland, hvor han er en del af vor tids mest legendariske designskole: Bauhaus først i Weimar siden i Dresden, inden han ved anden verdenskrigs udbrud flygter til Paris, hvor han forbliver til sin død.

Kandinskys kunstneriske udtryk ændrer sig flere gange ret dramatisk. Han knytter sig til tre forskellige kvinder, der hver især ændrer hans kunstneriske potentiale. Hans billeder hånes af nazisterne, der betragter dem som ”Entartete Kunst”, og de samme billeder gør ham i levende live til et af tidens mest feterede verdensnavne. Han møder og omgås en lang række af tidens store personligheder: Walter Gropius, Paul Klee, Joan Miro, Solomon R. Guggenheim med flere. Han maler med et svigtende helbred stædigt frem til sin død i Paris i 1945.

Billederne fra Kandinskys ret store produktion hænger i dag over hele verden på museer og gallerier, hvor vi stadig kan oplevede dem.

Kontakt Henrik Skorá og få mere information om malerierne og foredragene

Vil du vide mere?