Den kreative proces starter, når der er problemer at løse. Det er her billederne fødes

Atelieret skal være klar til mig. Penslerne, farverne og alle de praktiske ting skal være klar, så man ikke skal bruge tiden på at gøre rent og rydde op. Det er totalt ødelæggende for den kreative proces. Se mit indlæg om hvordan et atelier kan indrettes.

Den kreative proces forløber meget forskelligt. Nogle gange er processen fuldstændig lige ud ad landevejen og uden hverken problemer eller modstand. Når det sker, kan jeg male et billede færdigt i et langt sug. Det er dejligt, når det sker en gang imellem. Det mest almindelige er dog, at jeg på et tidspunkt løber ind i problemer. Det er billedet, der giver mig modstand. Det frustrerede mig meget i starten. Jeg følte at den kreative proces gik i stå. I dag er jeg klar over, at det først er der, den rigtig går igang.

Dengang jeg underviste, mødte jeg ofte elever, der stoppede, når det begyndte at blive lidt svært. De første penselstrøg på det hvide lærred er ret ufarlige at sætte. Efterhånden kommer der flere og flere, og billedet begynder at tage form. Så bliver det sværere, og når man begynder at skulle fjerne noget, male over og ofre noget, man egentlig er ret godt tilfreds med, så kan det blive svært. Her er det så, at mange stopper, men det er her, hvor  den kreative proces først rigtig går i gang.

Bevares, hvis man har en hobby, forstår jeg godt, at så skal det være hyggeligt, og hvis det er så pokkers svært og frustrerende, hvorfor så bakse med det? Det er måske netop det, man prøver at holde fri fra. Men det er rigtig ærgerligt. Det er her, når man står midt i problemerne, om hvad man skal gøre med et billede, at man kan flytte sig en lille smule, komme videre, blive bedre, lære noget. For det er først, når man arbejder med billedets modstand, at der sker noget i den kreative proces.

Min situation er lidt anderledes. Maleriet er min levevej. Det bliver det ikke mindre frustrerende af, men jeg er nødt til at fortsætte, også når det er rigtig svært.  Den kreative proces, som jeg arbejder med og hele tiden udvikler, skal helst ende i et færdigt billede.

I sidste ende skal jeg kunne sælge det færdige billede, men det skal jeg ikke bekymre mig om, mens jeg står og maler det. Det er min oplevelse at det virker som gift på den kreative proces, hvis jeg først begynder at tænke på, hvad der kan sælge … så dør processen helt for mig. 

Her kan du se mine færdige malerier til slag

Det er ofte let at starte på et billede. Det er, når lærredet fyldes op, at det kan blive svært. Så skal man fortsætte og stole på, at den kreative proces, man har udviklet eller er i gang med at udvikle, vil føre en igennem til det færdige billede

Den kreative proces næres af modstand og problemer

Det er dejligt at køre ned ad bakke, men man bliver ikke stærkere af det. Derfor er det min mening , at den kreative proces fuldstændig afhænger af, at man hele tiden formår at udfordrer sig selv, at gøre det sværere og hele tiden flytter sine mål længere væk. Hvis den kreative proces går hen og en fast måde at gøre tingene på, ender den med ikke at være særlig kreativ. For så maler man i princippet det samme billede igen og igen, og det bliver hurtigt kedeligt … meget kedeligt, også for andre at se på.

 Hvad er det, man vil?

 Jeg mener, at det med at male et billede, kan sammenlignes med at rejse sig i en forsamling for at sige et eller andet. Man er nødt til nogenlunde at vide, hvad man vil sige, inden man rejser sig. Man må have en ide, og har man det, kan man føle sig fri under talen og måske improvisere lidt. Det er lidt på samme måde, når man maler. Den modstand, billedet giver, skyldes, at man ikke helt er klar over, hvad det er, man vil med billedet. Fordelen ved maleriet i forhold til talen er, at man er alene med billedet og kan bruge masser af tid i den kreative proces til at finde ud af, hvad det er man vil sige.

Se mit blog-indlæg om, hvordan man kan arbejde med ideer til malerier.

Hvorfor vil man det?

Når jeg stiller mig foran lærredet, har jeg et eller andet, jeg vil ud med. Jeg ”vil noget” med det billede, som jeg lige om lidt skal i gang med. Måske ved jeg ikke helt præcist, hvad det er, men jeg ved, at det kommer jeg til … for ideer kommer, når man skal bruge dem.

 Det er lidt privat, det der med at male

 Jeg er som regel alene, når jeg maler. Det er ikke, fordi jeg insisterer på ensomhed, men sådan er det. På en måde er det også lidt privat, det der med at male, og derfor har jeg det rigtig godt med, at det kun er mig, der er til stede, når jeg gør det. Ene, men stærk. Inden jeg så står der foran det hvide lærred, ligger en ikke særlig målrettet proces. Jeg har været ude i verden og oplevet alt muligt, været nysgerrig, åben og følsom, været sammen med andre mennesker, talt, hørt, set. Den kreative proces tager udgangspunkt i de indtryk, jeg har suget til mig. Men må have mange indtryk før man kan skabe et udtryk. Så har jeg tænkt mig om … ordnet indtrykkene, og der er så måske noget, som jeg vil byde ind med, vise til andre og sige: ”Se lige engang”. Det kan være alt muligt, og det kan dreje sig om meget store ting, følelser, verdenskriser, kærlighed og død … men det kan også være i det helt små, fx en smuk træstub i skoven, en god kop kaffe, en fugl eller et rådyr, der står på marken, en fuglerede … osv.

Modstanden viser sig i forskellige faser

Så begynder jeg at male fx en fugl. Det er lige meget, om det ligner, men der er noget ved den fugl, der skal fortælles … hvad det er, finder jeg ud af, mens jeg maler. Jeg starter med at sætte nogle streger eller farver på lærredet, og maleriet spiller mig nogle muligheder tilbage, viser mig veje, som jeg kan fortsætte billedet med. De muligheder, jeg kan lide, tager jeg, resten lader jeg ligge. I den kreative proces oplever jeg næsten altid modstand. Jeg holder mange pauser, hvor jeg spiller lidt  på mit klaver. Når jeg starter igen, begynder jeg fra et nyt sted. Måske  gør jeg noget godt, måske noget ikke så godt … en forkert vej, billedet vil noget andet, end jeg vil, et eller andet fungerer ikke så godt.

Modstanden viser sig i forskellige faser, og man overvinder den ved ikke at give op, men utrætteligt at spille tilbage, prøve sig frem med erfaring, dristighed og forhandling … indtil det frydefulde øjeblik, hvor jeg ser helt klart, alle brikkerne begynder at falde på plads, og alle farvefladerne spiller sammen i et hele. Nu ved jeg, hvad det var ved den fugl, som skulle fortælles.

Når man så kommer ud på den anden side, har man gennem sin kreative proces flyttet sig en lille smule … og det er også det, det drejer sig om: Man skal male sine egne billeder, gerne inspireres af andre, men billederne, motiverne skal i sidste ende være ens egne  … og man skal udvikle sin kreative proces … og vokse.