Nedenfor kan du se mine gode råd om udstilling af malerier. Jeg skriver først lidt om de tanker, jeg gør mig op til en maleriudstilling og slutter med en tjekliste. Du kan nedenfor evt. klikke dig frem til det, der interesserer dig, eller du kan gå direkte til min TJEKLISTE.

1. Generelle betragtninger, mest hvis du udstiller for første gang
  – Hvorfor udstiller du?
  – Når andre har en mening om dine billeder

2. Forskellige slags udstillinger
  – Udstilling hjemme hos dig selv
  – Udstilling uden for dit hjem
  – Aftalerne
  – Transport & indpakning
  – Plan
  – Signering af billeder
  – Priser
  – Indpakning til kunden
  – TJEKLISTEN

Er det din første maleriudstilling?

Inden jeg tager fat på alle de praktiske ting, har jeg lige et par ord til dig, der udstiller for første gang.  

Start med at finde ud af, hvorfor du gerne vil udstille. Hvad er det, du vil have ud af alt besværet, som  er forbundet med en udstilling af malerier? Vil du sælge eller blot vise dine billeder, have lidt sjov og se, hvad der sker, eller vil du måske bane vejen for et fremtidigt samarbejde med nogle bestemte mennesker … eller hvad er dit mål?  

Det er helt klart lettere at lade malerierne blive hængende på væggen derhjemme. Der er en del bøvl forbundet med at udstille malerier eller andre værker … keramik eller hvad som helst.

Efter min mening er der imidlertid en masse gode grunde til deltage i en udstilling af malerier: 

• Du kan være så heldig, at du sælger noget. Selv om jeg hele tiden har mine malerier udstillet på min webshop – se mine malerier til salg her – stiger chanserne dramatisk for et salg, når dine billeder udstilles i virkeligheden. På den anden side, hvis du udstiller alene for at sælge, vil du ofte blive skuffet.
• Udvid dit netværk. Du kan næsten ikke undgå at træffe andre kunstnere, interesserede eller ligefrem potentielle kunder og måske endda  folk, der arrangerer udstillinger. Sørg for at få kontaktinfo på så mange som muligt og skriv også gerne, hvilken type de er. Er de fx kunstner, kundeemne, arrangør, kunstforening … osv.
• Dit navn bliver eksponeret om ikke andre steder så på plakaten. Måske er der en artikel i den lokale avis om udstillingen, måske sendes der invitationer til fernisering af udstillingen. Under alle omstændigheder får du vist flaget og dit navn.
  Benyt også selv lejligheden til at udsende en pressemeddelelse, hvor du fortæller om dig selv og din udstilling. Det er ikke helt sjældent, at lokalaviserne bruger din pressemeddelelse til et indlæg. Husk at vedhæfte et par gode billeder af dig selv og dine billeder.
• Bliv klogere. Jeg kommer lidt ind på det i næste afsnit, men når man deltager i en udstilling af malerier, får man mulighed for at tale med andre kunstnere eller besøgende. Nogen af dem ser dine billeder for første gang. Hvad synes de om dine billeder? Du får input og gode samtaler til at generere nye ideer.
• Sidst, men ikke mindst er der muligheden for anerkendelse. Vi vil vel alle sammen gerne have at vide, at det vi gør er godt, at vi er gode eller dygtige. Jeg tror ikke, man kan høre det for meget. Når man udstiller malerier, er der dog klart også en risiko for, at man får det modsatte, mere om det nedenfor, men alle kommentarer både gode og dårlige er bedre end ingen kommentarer.
• Nyd det. Efter at have arbejdet med billederne i lang tid er det dejligt at vise dem frem for andre mennesker. Det er vel det det går ud på? OK, det sjoveste er at male billederne, men det er næsten lige så sjovt at udstille dem, og hvis ikke det er det, så tænk over, hvad du selv kan gøre for, at det bliver sjovt.

Mange timers arbejde er brugt på at male billederne og forberedelserne med pakning, transport, ophængning m.m. er også ret tidskrævende. Hvis det hele skal give mening i den sidste ende, må man være helt klar på, hvad formålet er. Hvorfor man gør det og efterfølgende vurdere, om man så kom i mål med det. Gør man ikke det, kan man godt løbe lidt sur i det.

Besøgende på en udstilling har en mening om det, du maler

Når du arbejder kunstnerisk i et eller andet medie, vil du før eller siden få mulighed for at udstille dine værker. Den mulighed skal du tage, også selvom du ikke føler, at du er helt klar. For hvis man venter, til man er helt klar, til alt er perfekt og i orden, kan man komme til at vente meget længe. Derfor … hvis du får muligheden … så er du klar! 

Nogle gange er det dog omvendt fx: ”Det siger mig ikke en skid”, ”Det er grimt” eller ”Det ligner en skov efter en atomkrig”, og det kan godt være lidt nedslående at få de negative kommentarer. Man skal derfor være klar til at tage imod lidt af hvert, og hvis ikke man er det, så skal man lade være med at udstille.

Første gang jeg udstillede, havde jeg i overmod inviteret en kendt gallerist, og han var ikke så begejstret: ”Jeg keder mig”, sagde han og foreslog mig, at jeg hellere skulle bruge min tid på at spille klaver, for det havde han hørt, jeg var god til. Jeg var ved at forsvinde ned gennem gulvet dengang. Det var meget nedslående, men – må jeg indrømme her mange år efter – også forfriskende ærligt. Hvis man kan bruge udstillingerne til noget, så er det at finde ud af, hvordan “man ligger” lige nu, og hvilken vej man skal gå … og det er godt, for man bliver klogere. 

Gode råd til, hvordan man konstruktivt kan bruge andre menneskers kommentarer … både de gode og de dårlige:

• Sig tak, uanset hvad folk siger. Folk må jo sige, hvad de vil, og de giver deres kommentarer af mange forskellige grunde, som du ikke kender. Langt de fleste siger ikke noget og går så videre. Det gør jeg tit selv, hvis ikke jeg kender kunstneren. De tavse kan man ikke rigtig bruge til noget, så når nogen siger noget, er det godt, og du får måske noget at vide, som du ikke selv havde tænkt på.
• Spørg ind til, hvorfor de siger, det de gør. Positive kommentarer er rare, men sjældent dem, du kan bruge til at komme videre. Så gå dem lidt på klingen, fx ”Må jeg spørge dig, hvad det er, du godt kan lide ved billedet?” eller ”Må jeg spørge, hvorfor siger du det?”. Det gør det også lettere at få de negative kommentarer, hvis man får en dialog som fx: ”Hvad er det, du ikke så godt kan lide?” Hvis du er heldig, kan du få noget at tænke over, og i bedste fald komme til at male nogle bedre billeder … og det er jo ikke så tosset.
• Nogle menneskers mening er vigtigere end andres. Der er forskel på, hvem det er, der siger noget. Find ud af, hvem du taler med, hvis du ikke kender vedkommende i forvejen. Det er bestemt ikke alle, der reelt har noget at sige, som man kan bruge til noget, men husk alligevel at sige ”Tak for dine input”.
• Under alle omstændigheder: Nyd udstillingen, hav det sjovt, og hvis der er andre udstillere, så se også på deres ting og tal med dem om det. De er i samme situation, som du er.  Find nogen du swinger med, måske er det starten til en ny kunstnersammenslutning, hvor du kan udstille.

Flere slags udstillinger af malerier

I dag er udstilling af malerier blevet en tilbagevendende del af mit virke som billedkunstner. Jeg “pakker” relativt ofte en udstilling, og jeg forsøger derfor at systematisere det hele så meget som muligt, så det i sig selv ikke bliver meget tidskrævende arbejdsopgave.

Selv om det grundlæggende er det samme, der skal ske, er det alligevel lidt forskelligt afhængigt af, hvilken slags udstilling det er.

Udstilling i en kunstforening eller et galleri.

Der er flere former for udstilling af malerier og udstillinger i det hele taget, der stiller lidt forskellige krav. Der er fx:

• Udstilling hjemme hos dig selv
• Udstilling uden for dit hjem
  • Udstilling i kunstforeninger
  • Indbudte udstillinger, hvor du deltager som en af flere andre
  • Gruppeudstillinger, hvor du er en del af en gruppe
  • Udstilling i større sammenhæng messer o.l., hvor man køber en stand
  • Kuraterede udstillinger, hvor man indsender sine værker, som så skal gennem en bedømmelse før de udstilles.

Masser af kaffe og te er godt. Pas på med alkohol. Man kommer hurtigt til at skåle med mange, folk slår sig ned, og der går måske lidt vinstue i den… koldt vand er også godt.

Udstilling uden for dit hjem

Når en udstilling af malerier foregår væk hjemmefra, øges behovet for planlægning.

Jeg gør det, at jeg “starter med slutningen”. Det vil sige, at jeg i detaljer forsøger at forestille mig, hvordan det vil være, når jeg står i situationen: Billederne hænger på væggene, og der kommer folk og ser på billederne. Hvordan er billederne er hængt op, hænger de tæt, flugter de i toppen eller bunden, skal dem jeg taler med have noget med fra mig en prisliste eller et visitkort?

Det er et råd fra den amerikanske erhvervsguru og bestsellerforfatter Stephen Covey’s bog ”7 gode vaner”. Det er en god bog, som jeg vil anbefale alle at læse.  Den har ikke noget med udstilling at gøre, men om det med at få tingene til at lykkes. 

Få styr på aftalerne

Når man deltager i noget, andre arrangerer, er det først og fremmest vigtigt, at du har styr på, hvad der er aftalt mellem dig og det sted, forening eller gruppe, der arrangerer udstillingen.

Du skal 100 % vide, hvad der er aftalt, og du skal have det på skrift: tider, periode, ophængning, nedtagning, hænger du selv op, er der hjælp, antal værker, evt. aftale om køb i forbindelse med udstillingen og i givet fald hvilket beløb, der købes for, evt. forsikring, kontaktperson, telefonnumre, parkering i forbindelse med aflæsning, er der en vogn til at køre billederne på, arrangeres en fernisering, og skal du sige noget osv. osv 

Hvis ikke udstillingsstedet kan eller vil give mig en kontrakt, sådan er det nogle steder,  så skriver jeg selv alle aftalepunkter ned i en mail og sender til min kontaktperson. Det gør dit liv meget lettere at afklare uoverensstemmelser omkring aftaler i god tid inden udstillingen.

Transport

For det meste transporterer jeg selv mine billeder rundt til udstillinger. Jeg maler næsten ikke billeder, der er større end, at de kan ligge i min bil. En virkelig kedelig begrænsning, for mine billeder kan ikke være større end max 110 x 160 cm.

Når billederne så undertiden er større, må jeg låne en trailer eller transportvogn. (Man kan også låne en trailer gratis hos Silvan). 

Jeg pakker de mindste billeder nederst, så de store kan ligge frit ovenpå. De store er mest følsomme for slag og tryk. Jeg pakker fx som vist på billedet#

Nogle udstillingssteder stiller en ”trækvogn” til rådighed, så man kan transportere billederne fra bilen til der, hvor de skal hænge. Det er en stor hjælp. Er der ikke sådan en vogn, har jeg selv en lille sammenklappelig sækkevogn med. Jeg tror, man kan købe sådan en hos Harald Nyborg for få hundrede kroner. Det er vigtigt, at den kan klappes sammen og blive helt flad.

Læsning af bilen

Jeg læsser de små og mellemstore billeder først, så de ligger i bunden af bilen. De store lærreder er mest følsomme for tryk og buler, så de ligger mere eller mindre løst øverst. Skulle der ske det, at der kom en trykbule i et lærred, fordi lasten har forskubbet sig under kørslen (det sker ret ofte), kan du sprøjte lidt vand på bagsiden af lærredet bag bulen, så det bliver relativt fugtigt. Når det tørrer, trækker det bulen tilbage.

Parkering 

Det med parkering er blevet sværere at håndtere, og jeg har gennem tiderne fået flere p-bøder … og de penge er rigtig ærgerlige. Så spørg: ”Hvor kan jeg holde, mens jeg læsser af, og hvor kan jeg holde, mens jeg hænger op?” Mange gange har arrangørerne en løsning på dette problem, så få styr på det, inden du ankommer med alle billederne.

Planlæg din udstilling og tegn en plan

Så nu står du der med alle billederne.

Hvis det er muligt, så se stedet inden udstillingen evt. bare på fotos. Det bedste er, hvis du kan få en grundplan med vægstørrelser og antal lokaler osv.

Det er godt at have en plan for hvilke billeder, der skal hænge hvor, hvordan billederne skal fordeles over væggene og …meget vigtigt … en tidsplan: Hvornår kan du komme ind? Hvor længe gætter du på, det tager at hænge op osv.? Husk, at det tager altid længere tid at hænge op, end man regner med.

Man skal naturligvis sætte udstillingen sammen, så billederne klæder hinanden. Det kan være et ret stort, men meget også vigtigt arbejde. Så brug lidt af tiden på det, inden du skal hænge billederne op. Det kan være en god ide at samle grupper af billeder med samme tema eller af samme størrelse. Man kan også sætte billeder sammen med samme farveholdning eller komposition. Det er lidt smag og behag, men det er rart, at der er en linje i ophængningen, så man kan se, at billederne ikke bare er kastet tilfældigt op på væggen.

Signering af billederne

Det er her lidt forskelligt, hvad man synes. Nogle mener, at signaturen skal stå på forsiden, andre mener bagsiden. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Personligt signerer jeg på bagsiden, men hvis en køber gerne vil have en signatur på forsiden, så kan det godt lade sig gøre.

Jeg medbringer derfor altid har en lille pensel og lidt maling til at signere billeder. 

Hvis man gør lidt ud af prislisten, vil den måske blive gemt. Prislisten skal naturligvis indeholde din kontaktinfo.

Indpakning

Hvis du er på en stand eller sælger fra en udstilling, – hvordan får kunden så maleriet? Det er efter min mening ikke så fedt, at køberen bare går afsted med billedet under armen. Så hvis det kan undgås, gør jeg det, men det kan jeg ikke altid fx hvis jeg sælger til en kunstforening efter at have udstillet der, så lader jeg de solgte billeder blive hængende/stående på stedet.

På andre udstillinger er det rent praktisk besværligt at have indpakning til store billeder. Jeg har dog altid wrap til rammen og plasthjørner, så man i det mindste beskytter rammen mod stød og ridser. Rent salgspsykologisk giver det køberen en oplevelse af i det mindste en vis service. Står man i en forretning eller et galleri, er der lidt højere forventninger til indpakning, men det er stadig svært at få pakket et stort billede ordentligt ind. Ofte tilbyder jeg at levere store malerier hos kunden. Så ser jeg også, hvor det kommer til at hænge, og det kan jeg meget godt lide.

Belysning af malerierne

Oplevelsen af dine billeder afhænger 100% af  det lys, der falder på dem. Det er et ret stort emne, som jeg kun flygtigt vil behandle her. Jeg har skrevet lidt om lys i mit indlæg om Indretning af atelier, men det er noget andet i forbindelse med udstilling, hvor du typisk ikke har kontrol over, hvilken belysning der er tilgængelig på stedet.

Udstiller du fx i en kunstforening, vil stedet næsten altid være en privat eller offentlig virksomhed, og der er tingene, som de nu engang er.

Udstilling af malerier på en messe, som vist på billedet herover, giver dig mere kontrol og mulighed for at tilkøbe flere spots. Det afhænger naturligvis af, hvor meget lys der er i forvejen.

Hvis du er afhængig af dagslys, så vær opmærksom på, at i vintermånederne er det mørkt udenfor allerede kl. 16.

Tjekliste for udstilling af malerier

Komposition i malerier

Ideer til malerier kommer, når man skal bruge dem

Jeg bliver nogle gange spurgt om, hvor mine ideer til malerier kommer fra. Hvad det er, der inspirerer mig? 

Jeg oplever min proces på den måde, at ideer er noget, der opstår, når jeg har brug for dem. Der er noget, der ikke er, som jeg gerne vil have det. Jeg tænker så på, hvad jeg kan ændre, for at få det, jeg gerne vil have, og så kommer der en ide til det. Jeg tænker ikke specielt på, at nu skal jeg have en ide, men der sker noget, når jeg går igang, når jeg stiller mig foran lærredet, eller gør andre ting – hvad som helst – i min hverdag.

Nogle gange kommer ideerne let til mig, og andre gang er det sværere. Jeg har så nogle “ide-brønde”, som jeg kan gå til, når det kniber for mig. 

Musikken er en stor inspirationskilde, både den jeg lytter til, når jeg maler, og den jeg selv spiller, når jeg holder pause. Musikken giver mig undertiden en oplevelse af abstrakte mønstre og i en vis udstrækning også af farver og former, og når jeg arbejder, veksler jeg gerne mellem maleriet og klaveret. Det er ikke sådan, at det så vælter frem med ideer til malerier, men det giver mig en friskhed i hovedet et nyt udgangspunkt til at fortsætte. 

Naturen er en anden kæmpe stor kilde til inspiration. Man kan finde endeløst mange former og mønstre i en bunke kvas, hvis man kikker efter dem. Jeg tager ofte et foto som en slags notat for bedre at kunne huske, hvad jeg har set. Læs mere om naturen som inspirationskilde her.

Ideerne kan nogle gange fortsætter  med at melde sig helt op til, at maleriet er færdigt og hænger på væggen for at blive solgt. (Se mine malerier til salg her).

Arbejdet med inspiration

Som sagt er det  mest musikken og naturen, der kan sætte mig igang, men når det er sagt, er menneskene en fantastisk inspirationskilde: Det de gør ved hinanden, ved naturen, ved samfundet osv. Eller det kan være den måde, de står på, når de taler sammen, når de danser, når de spiller musik osv. … og så undertiden det, de slet ikke gør. Jeg har en evne til at leve mig ind i andre menneskers personlighed, deres følelser, meninger og baggrund. I det mindste, tror jeg, at jeg har en sådan evne. Måske kan jeg i virkeligheden ikke leve mig ind i noget som helst, og det jeg tror menneskene tænker og føler er helt forkert, men det er sådan set lige meget. Jeg skal bare tro, at jeg kan og gøre det, og så kan det  genererer en masse ideer til malerier.

Ideer til malerier er i sig selv ingenting

En ide får først værdi, når den bearbejdes, afdækkes eller graves frem. Den udvikles ved, at man  kombinerer den med andre ideer og ikke mindst hårdt arbejde. Jeg tror, det er derfor mine maleri ideer oftest kommer, lige når jeg har mulighed for at gøre noget ved dem. I sig selv er en ide ingenting. Man kan få en million fantastiske ideer til malerier, men hvis ikke, man gør noget ved dem, visner de, forsvinder og byder sig måske til hos en anden kunstner. Så er det lige meget, hvor gode og originale de er. Det, at man får en ide om at prøve et eller andet, betyder først noget, når ideen kommer ud af penslen og ud på lærredet som streger eller farveflader, og som regel er det også først her, man kan se, om det er en god eller dårlig ide.

Min proces med ideer til malerier ender selvfølgelig ikke altid godt. Nogle gange kikser jeg et maleri, og det bliver noget skidt. Ideerne var gode, processen var god, jeg arbejdede hårdt, og alligevel endte processen ikke med et godt maleri: fiasko, deprimerende, øv … men jeg er jo ikke en maskine. Sådan er det undertiden, men hvis jeg følger processen, så ender det faktisk ret ofte godt. Det kan også være, at jeg tror, jeg er færdig, men i virkeligheden er jeg stadig midt i processen.

Jeg stoler meget på min arbejdsproces, den fører mig igennem, når et maleri undervejs ikke ser ud til at ville lykkes. Jeg ser sådan på det, at de malerier, der ikke lykkes, er en del af den “store proces” omkring min udvikling. Der er derfor en lys side af fiaskoen, når det ikke lykkes. Den modstand, maleriet giver mig, er med til at skabe udvikling. Det er her jeg kommer på tæerne, stiller spørgsmål til det, jeg foretager mig, og det er godt. Du kan læse et indlæg om modstand her.

Min morale her er: Man skal blive ved med at gøre det, man tror, er det rigtige, så bringer kombinationen af troen og arbejdet mig i mål med et eller andet. Nogle gange viser det sig bagefter, at det, jeg troede på, var forkert. Så må jeg ændre på det, og når jeg  gør det, så  bliver jeg dygtigere. Så kommer de gode malerier før eller senere. Stol på det. Modstand, nederlag, og det jeg må sortere fra, er en vanskelig og undertiden smertefuld del af processen, men uden nederlag ingen sejre.

Ideerne kan ikke styres

Mine ideer giver mig forståelse af noget, jeg egentlig godt vidste. De kommer ikke til mig udefra, de er der i forvejen. De ligger og venter og springer så pludselig frem med afsæt i et eller andet, man har set, hørt eller tænkt på . Det kan være et træ, jeg har set, nogle sten eller et fodspor i sandet. Det er ikke altid, jeg ved, hvad det er, der giver ideen, men altid, at den kommer fra en oplevelse af en slags. Jeg passer på ikke at styre denne proces mere end højst nødvendigt. Jo mere jeg styrer, jo færre ideer til malerier, kommer der. Hvis jeg vil kontrollere en ide, så den udvikler sig på en bestemt måde, er det som om, mit idecenter oppe i øverste etage siger til mig: ”OK, hvis du selv vil bestemme det hele, så må du også klare den selv”, og så lukker de for leverancen. Katastrofe!

Så det kan sammenlignes med en dans på line. Jeg skal ikke tænke for meget på, hvor jeg sætter fødderne, mere at jeg skal over på den anden side. Jeg kan dog godt gå og ”male” lidt på en ide, mens den stadig er inde i hovedet. Uden at styre den kan jeg skubbe den lidt rundt, udvikle den eller rette den til, så den passer til det, jeg skal bruge den til.

Jeg behandler som sagt  mine ideer til malerier ret forsigtigt, for når ideen er kommet til mig i en bestemt form, er der jo en grund til det. Forsigtigheden eller respekten for ideen gør, at jeg får de fleste af dem, præcis når jeg skal bruge dem. Kommer en ide, mens jeg er i gang med at arbejde på en anden, må jeg vælge: enten springe til den nye ide eller blive ved den, jeg var igang med. Måske må jeg ændre noget af det, jeg lige har lavet for at få noget bedre. Jeg kan også lade den nye ide visne, for alle ideer er jo ikke lige gode … men pas lidt på med det. Tag et notat eller en lav en skitse.

Maleprocessen har ikke nogen fortryd-knap

En meget vigtig del af processen er at have modet til at satse, på det, man tror, er vinder-ideer. For der er ikke nogen ”fortryd-knap”. Det, jeg maler over, er væk. Jeg kan ikke bare sige fortryd, fortryd, fortryd … og så komme tilbage til der, hvor jeg begyndte at ødelægge noget, der måske fungerede godt. Man skal turde ofre noget for at vinde noget. Nogen siger ”Kill your darlings” for at få noget bedre. Hvis ikke man tør det, bliver man aldrig bedre.

Mine ideer til malerier starter derfor ofte med, at jeg har oplevet et eller andet. Jeg sætter så en forsigtig skitse af en ide løst af på lærredet og begynder at arbejde, mens jeg venter på, at ideerne skal komme til mig. Jeg bevæger mig fra ide til ide gennem forskellige faser i billedet, mens maleriet bygger sig op på lærredet. Den tråd af ideer, der flyder gennem mit hoved og ud af hånden, ender med at give maleriet en slags ”egen vilje”. Det er som om, et maleri selv ”vil” noget, og det retter jeg mig næsten altid efter. Sådan er det, indtil mine ideer ikke længere udvikler maleriet.

Hvornår er et billede færdigt?

Et andet meget stillet spørgsmål er: Hvornår er et maleri færdigt? Mine malerier er færdige, når maleriet og jeg ikke har mere at sige til hinanden … alt er sagt … nu kigger vi bare hinanden i øjnene.

Inspiration og kreativitet er begge begreber, der hænger sammen med ide-processen. Det er bare en anden måde at se det på. Inspiration er en ting og kreativitet noget andet, men begge er de fuldstændig sammenvævet med vores måde at leve på. Man kan ikke forestille sig et liv uden ideer, inspiration eller kreativitet, men vi oplever dem meget forskelligt. Derfor er der også forskel på, hvordan man anvender disse færdigheder, hvis man fx skal kokkerere et måltid mad, samle en reol fra IKEA, bygge et hus eller søger efter ideer til malerier, så man kan få malet nogle billeder.

Det har jeg faktisk et helt foredrag om, som hedder ”Inspiration og kreativitet”.

Indretning af atelier er spændende, og det kan være meget inspirerende at se, hvordan andre kunstnere indretter deres arbejdsplads.

Hvis du har mulighed for det, så gå ud og besøg andre kunstnere og se deres indretning af atelier.

Har du ikke lyst til at rende folk på dørene, eller bryder du dig ikke om uopfordret at ringe til folk, så kan man mange steder besøge kunstnere, når  de fx deltager i arrangementer á lá “Åbne Atelierdøre” eller “Besøg en kunstner”.

Det er en guldgruppe af ideer at gå rundt og se de forskellige maleres atelierer. Her ser man, hvordan tingene kan gøre og ikke mindst, det der måske ikke vil passe så godt til den måde, man selv arbejder på.

Jeg ved godt, at det er ikke altid, man selv har så stor indflydelse på de omgivelser, man arbejder i. Det må man selvfølgelig forholde sig til og forsøge at få det bedste ud af, men jeg er i den heldige situation, at jeg har haft kontrol over rigtig meget.

Da jeg begyndte mit nye liv på Falster i 2006 og tog hul på en tilværelse som billedkunstner, var min første opgave: indretning af atelieret. Det er en proces, der aldrig er stoppet helt, og indretningen af atelieret har ændret sig en del gennem årene.

For det meste har ændringerne været drevet af, at jeg har manglet plads til alt muligt: bordplads, lys, lærreder, papir og rammer, men jeg sammenligner udviklingen af atelieret med den udvikling, jeg selv har gennemgået: jeg arbejder og bliver klogere.

Man skal forberede sig på, at man hele tiden er lidt i gang med  indretning af atelier, og at den proces aldrig slutter.

Jeg startede – sikkert ligesom mange andre – med at have alt for meget fremme. Jeg ville det hele og indrettede mig med en masse ting, der teoretisk set kunne være gode at have liggende kar til brug. Men det rodede hurtig til, og rod er efter min mening hovedfjenden. Jo flere ting man har liggende, jo hurtigere roder det til, og jo mere frustrerer det en.

Rod betyder, at man ind imellem må bruge irriterende lang tid på at finde det, man skal bruge. Hele ideen med at have ting liggende fremme er, at de er hurtige at gå til. Hvis man så alligevel skal bruge tid på at grave det frem, duer det ikke. Det distraherer og er dræbende for processen, når man står der og er mere end klar, og man så skal kigge langt efter en bestemt pensel.

Derfor er mit bedste råd omkring indretning af atelier: GØR DET SÅ ENKELT SOM MULIGT.

Man bør i starten bruge lidt energi på at finde ud af, hvad man bruger hele tiden. Altså bogstavelig talt hele tiden. Det kan være nogle få pensler, nogle bestemte farver, bøtten med vand, noget at tørre våde pensler i  osv.

De ting, der bruges hele tiden, skal ligge fremme og kun det. Læg resten på faste pladser i skuffer, kasser og i skabe eller andre steder. Læg dem helst kun i et lag (altså ikke stablet oven i hinanden).

Hvor let tilgængeligt, man kan gøre tingene i atelieret, afhænger selvfølgelig af, hvor meget plads man har, men mest muligt skal være let at finde og let at komme til.

I starten havde jeg fx en lille “hyggeudstilling” af færdige malerier i et hjørne af atelieret. Men det var en dårlig ide, endte jeg med at synes, for der er nok af andre ting at bruge pladsen på. Så hæng dine færdige malerier andre steder fx i din stue, eller hvor du nu har plads til det.

Indretning må omfatte en eller anden form for system evt. som her små kasser til at opbevare farverne i. Det system brugte jeg tidligere, hvor jeg underviste meget og havde behov for hurtigt at kunne pakke alle farver ned i en stor taske og tage det hele med ud.
I dag fungerer det bedre for mig at have alle farver liggende overskueligt fremme på bordet. Jeg lægger dem i farvegrupper, de røde her, de blå der osv. Jeg tager så de farver, jeg arbejder med, over på et rullebord og blander dem i små skåle.

Jeg har også ind imellem behov for at lægge billedet ned, så det er vandret. Det er praktisk, når man fx lakerer et færdigt billede, skal sætte det i ramme, eller hvis man maler vådt i vådt. Tidligere gjorde jeg det på gulvet, men det er jeg blevet for gammel til. Derfor har jeg købt nogle sammenklappelige bukke, som ikke fylder ret meget, og som kan stå i et skab, når jeg ikke bruger dem.

Indretning af atelier, de vigtigste principper

Nedenstående er ikke “alt om indretning af et atelier”, men du kan se, det, der efter min mening er vigtige ting at tænke over, når man planlægger sin indretning af atelier.

• Hold det enkelt eller Støvreglen, er lidt det samme. Reglen er, at når noget støver til, så er det med at få det ud af atelieret eller ind i et skab. Støv lægger sig kun på det, der ikke bruges, og det, der ikke bruges, skal væk. Jeg har gennem årene skilt mig af med en masse, og selv om jeg bruger atelieret til flere ting, har jeg ret god plads. Men pas på, for rodet ligger hele tiden og lurer på en.
• Der skal være god gulvplads. Man skal kunne træde nogle skridt tilbage uden at støde ind i alt muligt.
• Der skal være meget bordplads. Gerne et stort faststående, og mindst ét bord – ikke alt for stort – på hjul er godt. Så kan man let flytte det hen til der, hvor man har brug for det.
• Der skal være et godt dagslys … det vil sige gerne store vinduer. Hvis de vender mod nord, er det godt, men hvis ikke, skal man indrette, så der ikke falder sollys direkte på lærredet, mens man maler. Det er et lille irritationsmoment i mit atelier, at jeg om sommeren, må flytte lidt rundt alt efter, hvor solen falder ind gennem de ikke helt nordvendte vinduer. Men jeg lever med det.
• Der skal være et godt kunstlys. Det er helt afgørende, at man anvender belysning som bedst muligt giver en mulighed for at bedømme farverne. Det kan alle sikkert være enige om, men i praksis er mange af de lamper, der markedsføres som “dagslyslamper” eller “naturligt lys” efter min mening ikke særligt velegnede som arbejdslys eller maleri belysning i det hele taget.
  I øvrigt er det med kunstlys lidt en videnskab, så jeg kastede håndklædet i ringen og henvendte mig til en fagmand. Det var en rigtig god ide. Her fik jeg lov at låne lamper til test og blev sat ind i begreberne.
  En meget afgørende ting er lampens RA-værdi (kaldes også CRI – Color Rendering Index). Det angiver pærens evne til at lyse ensartet med lys i hele farvespektret. Det er afgørende for, hvor godt vi kan vurdere farverne. RA-værdien angives som en talværdi, hvor 100 svarer til fuldstændig ensartet dækning og er det bedste. I praksis er værdier over 90 OK for at få den nødvendige naturlige gengivelse af farverne.
  Man skal også vælge, om man vil have lys med en udendørs farvetemperatur: ca. 4000 Kelvin eller indendørs: 3000 Kelvin. Jeg valgte indendørspærer, fordi 4000 Kelvin har et blåligt skær, og på mig virkede det lidt koldt og uinspirerende. Øjet “forstår” godt forskellen og indretter sig, så man ser farverne korrekt i begge typer af lys. Vi har vænnet os til det, og det er derfor, at vi kan gå direkte ind i stuen fra haven uden at tænke over, at lysets temperatur skifter, og at farverne ser lidt forskellige ud inde og ude.
  Jeg startede med halogenlys, der havde en meget høj RA-værdi. Det var udmærket lys, men det var dyrt i drift, og det værste var, at det varmede uacceptabelt meget. Når jeg malede om aftenerne i sommerperioden kampsvedte jeg … og alene af den grund duede det ikke.
  I dag har jeg investeret i en loftskinne med flere relativt kostbare spots og wall washers (lamper, der ensartet spreder lyset ud over en stor flade), der lyser med en såkaldt metaldamppærer  (klik her for link til disse pærer). Pæren giver et tæt på fuldstændig ensartet lys med et ensartet farvespekter, dvs. at alle farver er repræsenteret ligeligt, så man kan bedømme farverne i forhold til hinanden.
  Metaldamppærer er gode, fordi de giver meget lys (der er virkelig knald på) i forhold til et ret lille el-forbrug fx 35 W eller 70 W. De bruger meget af energien til at give lys, og derfor varmer de ikke ret meget. Det er vigtigt, for om vinteren er de tændt i mange timer.
  LED pærer har idag været igennem en rivende udvikling og er blevet rigtig gode. De bliver ikke varme, de er små og uhyre billige i drift, og de har lang levetid. Du skal dog være opmærksom på RA-værdien, som skal være bedre end 90. Mange LED er kun på omkring 80, altså lige i underkanten af det acceptable. Men LED er absolut en god og relativt billig løsning. Jeg ville nok, hvis jeg skulle indrette i dag, se på denne mulighed.
• Man skal kunne lukke døren. Når jeg maler, kan jeg godt larme med høj musik og lignende, og samtidigt er jeg ret følsom overfor andres larm. En ting er, at jeg selv larmer, men at andre gør det. Derfor er en dør, der kan lukkes, en god ting.
• Et godt lydanlæg. Det er jo altid vigtigt, og det er jo kun pengepungen, der sætter begrænsningen … kvalitet er dyrt og dejligt, men et lille anlæg kan udmærket gøre det. Vi er forskellige her, og lidt lyd er meget bedre end ingen lyd.
• Det skal være nemt at rengøre. Det er, synes jeg, ufattelig kedeligt at gøre rent. Derfor skal det være let at gå til, så man bruger så lidt tid på det som muligt. For der skal være relativt rent i et atelier. Når man fx lakerer sine billeder til sidst, skal der ikke hvirvle en masse støvpartikler rundt i lokalet, som ender i lakken.
• Udluftning er vigtigt. Afhængigt af om man maler med akryl eller med olie, vil det lugte meget forskelligt. Olien lugter meget og i hele huset. Man kan godt nok i dag få malemidler at blande i, som ikke lugter ret meget, men efter min mening er det ikke smart at stå i en dunst af terpentin eller tilsvarende, uanset om den lugter meget eller lidt.
  Jeg maler ikke med olie længere, fordi jeg får ondt i hovedet af det, så mit råd er, at  maler man med olie, skal man lufte godt ud under vejs. Akrylmaling tørrer ved at vandet i den fordamper, og når det er sket hærder den. Det lugter næsten ikke, men den afgiver sikkert også ting, der ikke er så gode at indånde. Derfor – uanset hvad man maler med – skal det være let at lufte ud, og man skal gøre det ofte.

Indretning af atelier er en meget personlig ting. Derfor er ovenstående naturligvis kun min mening. Der er helt sikkert mere end én sandhed. Så når man indretter sit atelier, skal man, som med alt andet der har med maleri at gøre, være åben over for forandringer, og så skal man selvfølgelig finde sin egen vej.

At male akrylmalerier giver mig mange muligheder

Derfor foretrækker jeg at male akrylmalerier

Akrylmalerier var, når sandheden skal frem,  ikke mit første valg, for hvis det skulle være “rigtigt”, skulle man male med olie.

I det hele taget startede jeg for år tilbage med at male akvarel, og det gør jeg sådan set stadigvæk. Det er noget helt andet, men mit maleri på lærred startede med oliefarver. Det var jo det, Eckersberg, Købke, Van Gogh, Kandinsky, Picasso og alle mine andre helte havde gjort. Men efter en periode skiftede jeg malingen og begyndte at male akrylmalerier.

Det var der flere grunde til. Først og fremmest har akryl en kort tørretid, så arbejdsprocessen er væsentlig hurtigere, end når man maler med olie. Man er også hurtig igang. Fx bruger man som udgangspunkt vand direkte fra hanen, dvs. ingen besvær med forskellig malemiddel, terpentin osv. Har man vand, maling, pensel og et lærred, kan man male der ud af uden at tænke på, om man maler “fedt på magert”, for nu at sige det på den måde. Akrylmalerier er altså enklere og hurtigere at gå til, og sådan som jeg maler, passer akrylen  bedre til en abstrakt maleri teknik.

En anden ikke helt uvæsentlig ting er, at hele huset nu ikke længere lugter af oliemaling, hvilket min kone sætter stor pris på. Egentlig synes jeg, at lugten af oliemaling er lidt “hyggelig” sådan lidt harpiksagtig. Men i dag bliver jeg  ikke længere “bims” i hovedet, og jeg døjer ikke mere med hovedpine efter lange arbejdsdage. Det er de vigtigste grunde til, at det i dag er akrylmalerier, jeg først og fremmest arbejder med.

Det, at arbejdsprocessen er hurtigere, passer godt til min måde at arbejde på. Jeg var i starten godt tilfreds med de muligheder, som olien gav mig … især den lange tørretid. Malingen var våd meget længe, så jeg i timevis kunne arbejde med bløde overgange osv.

Med olie er der reelt er der ikke tale om tørring, men om en kemisk reaktion mellem olien og luftens ilt. Den ”hærder” simpelthen, og den proces er meget langsommere, end når vand fordamper, så det opleves, som om oliemalingen ”tørrer” meget langsomt. Det værste er, at det lugter, og hvis man samtidig blander fx terpentin i farven for at tynde den, så lugter det endnu mere. Det fik jeg hovedpine af, og det afgjorde sagen. Alligevel, hvis der er noget jeg savnerefter mit skift til akrylfarverne, så er det oliens lange tørretid, hvor jeg bogstavelig talt i dagevis kunne stå og arbejde med fine overgange tørre overflødig maling væk osv.  Akrylfarven fanger hurtigere lærredet, selv om man i nogen udstrækning kan forlænge akrylmalingens tørretid, ved at  blande den med malemidlet: Retarder eller mit favorit malemiddel: Acrylic Glazin Liquid fra Golden (som er mere end en retarder), kan man få op imod den dobbelte tørretid. Men det er ikke det samme som olie. Der er også kommet akrylfarver fx Golden’s Open serie, som har længere tørretid.

Konklusionen er nok, at hvis det er altafgørende for en, at have meget lang tid, hvor farven er “åben”, så er det oliemaling, man skal vælge. Man må så leve med lugten eller evt. male i det fri – en plein air – som Impressionisterne gjorde … men lang tid var det var ikke afgørende for mig tvært imod.

Akrylmaling er vandbaseret. Det vil derfor tørre relativt hurtigt ved fordampning, og det egner sig godt til de mange lag eller som her til vådt i vådt teknikker

Akrylmalerier er på den anden side fuldstændig lugtfri. Akrylen hærder godt nok også, men afgiver mest vand, når den tørrer, og i det hele taget er teknikken, når man maler med akryl, lidt anderledes og mere “lige ud ad landevejen”. Det synes jeg i det mindste. Jeg ved det ikke, men tror egentlig ikke, at det er sundere at male akrylmalerier. Det afgiver sikkert også stoffer der ikke er så sunde, men jeg får ikke ondt i hovedet … og det er det, der afgør sagen, og så husker jeg at lufte ud i pauserne.

Når man maler akrylmalerier, oplever man at de tørrer som lyn og torden igen i forhold til tilsvarende olie arbejder … især om sommeren går det hurtigt. Det giver en hurtig arbejdsproces, som jeg er kommet til at elske. Akrylen svinder også lidt i tykkelsen og tørrer ret fladt op (hvor en ”olieklat” på lærredet beholder sin form, når den “tørrer”), pigmenterne er sådan set de sammen, men de dækker lidt forskelligt i olie og akryl, og akrylmalerier står – uden efterbehandling – ofte matte, når de er tørre. Det kan jeg også godt lide.

Akrylmaling bliver lidt mørkere når de tørrer

En anden forskel mellem olie- og akrylmalerier er, at mens man arbejder med den våde akryl, virker farverne lidt lysere end når de er tørret op. Det er noget, man vænner sig til når man arbejder med det, og det er fordi, akrylmassen, som er den substans, pigmenterne er rørt op i,  i våd form er hvid eller mælkefarvet, og det lysner farven. Når den er tør, bliver akrylen glasklar, så man kun ser pigmentet. Akrylmalerier er i modsætning til olien også helt fri af linolie, som gulner med tiden.

Malemidler

Malemidler findes både til olie og akryl i et hav af forskellige udgaver. Alle sammen kan de blandes i farverne, og så ændrer det på både oliens og akrylens medfødte egenskaber. Hvis man anvender disse malemidler, når man maler, kan man få akrylmalerier til at opføre sig lidt, som om de var oliemalerier med lang tørretid og omvendt med olie med kort hærdning, men uanset hvad man blander i, opfører olie- og akrylmalerier sig ret forskelligt.

Farveglans i akrylmalerier

Akrylbinderen kan generelt bære en anelse mindre pigment end olie. Det kan man ikke lave om på. Derved er der teoretisk set lidt mere knald på oliefarverne. Men, igen efter min mening, er der tale om ret små nuanceforskelle, og hvis man arbejder rigtigt med det, har akrylmaleriet samme potentiale i farvepragt som olie. Man kan også blande specielle malemidler i eller efterfølgende lakere sine akrylmalerier, så de bliver mere eller mindre blanke og på den måde trække det kulørte frem, hvis man vil det.

Så efter en kort tilvænningsfase faldt jeg fuldstændig for arbejdsmetoden med akrylmalerier. Jeg kom til at elske den korte tørretid, for nu kunne jeg male så mange tynde lag, jeg ville, og have billedet færdigt, inden jeg skulle på pension.

Selv om oliemalerier historisk set har været kunstnernes foretrukne valg, er det mit gæt, at akrylmalerier bliver det i fremtiden. Allerede i dag maler rigtig mange med akryl, og jeg forstår da også, at der sælges langt flere farver og materialer til akrylmalerier også til os, der ikke udelukkende maler for sjov. Forholdet er 80/20 forstår jeg.

Vi får se … men jeg maler akrylmalerier.

Gode råd om akryl – Hvad skal man købe, når man skal i gang?

Jeg giver her nogle mine bedste råd om akryl og de indkøb, jeg mener man med fordel kan gøre, når man vil male med akrylfarver.

Jeg ved jo ikke alt … desværre … så nedenstående er min personlige mening. Jeg fortæller om de ting, der har virket godt for mig, men måske er der omstændigheder, der gør, at andre ting vil fungere bedre for dig. I så fald held og lykke med det. Jeg hører gerne fra dig om dine erfaringer, hvis du har noget at tilføje til denne artikel: Send mig en mail.

Min indgangsvinkel er måske anderledes end din. Jeg lever af at male og at sælge mine billeder. Jeg har malerier til salg flere steder bl.a. her på siden, og når mine kunder betaler relativt mange penge for et af mine maleri, og så skal det også være “i orden”. Det må fx ikke blegne efter at have hængt på en væg i et par år.

Derfor er jeg er nok blevet lidt pernitten mht. kvalitet: Jeg vil have det bedste! Det er både det hurtigste, langt det sjoveste at arbejde med, og det er det, der holder i mange år.

Jeg håber, du vil læse dette blogindlæg og så bruge det, du mener, passer til dig  … husk på, at man skal altid indrette sine indkøb, så de passer til størrelsen af ens tegnebog.

Det er ikke alle mine gode råd om akryl, der er dyre, men som hovedregel vil kvalitet koste. Man får simpelthen mere ud af at male med fx en god og dyr rød farve end med en tilsvarende rød i en billig kvalitet. Det, der giver farven, og det man betaler for, er pigmentet (det er et farvet pulver, der røres op i akrylmasse, som så er det, du trykker ud af tuben). Når tuben, man køber, er billig, er der enten brugt mindre pigment, eller pigmentet er af en billig/dårlig kvalitet.

Lærreder 

Næste gode råd om akryl er helt i tråd med ovenstående: Køb ordentlige lærreder, det kan ikke betale sig andet! De billige slår sig med tiden, lærredstoffet er tyndt og revner let,  eller malingen skaller af med tiden … det er virkelig noget møg.

Det er ikke fedt at spare 50 kr. på et lærred, male på det i 14 dage, lige pludselig at se at rammen har slået sig eller værst af alt lærredet: Lærredet er revnet fordi man er kommet til at ramme det med et eller andet spidst.

Køb god kvalitet og køb nogle stykker, så der er lidt at tage af fx 4 stk. gode bomuldslærreder. Bomuld er ikke det dyreste, men jeg mener faktisk, at det er OK, også selv om det ikke er helt så stærkt (og fint), som det noget dyrere hørlærred.

Hør er stærkere end bomuld og mere holdbart, men som sagt også noget dyrere. Men der er glimrende kvaliteter i bomuld, og hvis man køber nylonforstærkede bomuldslærreder, er de uhyre stærke og revner ikke. Så selv om jeg lige har sagt jeg vil have det bedste så er bomuld OK … køb dem og brug så lidt flere penge fx på farverne

Hvis man vil spare endnu mere på lærrederne, er det igen noget billigere at købe en hel rulle med lærred og selv montere på løse blindrammer … men så meget sparer man altså heller ikke, og det er … udfordrende … især hvis lærrederne er store.

Jeg er ikke helt ung længere,  og jeg synes, at det er besværligt at samle rammerne og montere lærredet selv … især som sagt de lidt større lærreder. Så vendt lidt med det, til du måske får lidt mere gang i produktionen.

Selv køber jeg opspændte lærreder i de størrelser, jeg skal bruge, hos Bogø Design, som i øvrigt ofte har gode tilbud på lærreder. Deres bomuldslærreder er nylonforstærket og af en god kvalitet. Vær opmærksom på, at Bogø Design ikke ligger på Bogø, men i Århus. De laver lærrederne meget hurtigt og sender

Her er et par steder de forhandler udmærkede lærreder: 

Bogø Design 
City Kunstartikler/Stelling
Skinnerup Rammer
Boesner
Jydsk Ramme & Listefabrik

Jeg vil ikke anbefale de meget billige lærreder, som kan købes for ingen penge fx hos Søstrene Grene eller Harald Nyborg (begge firmaer har ellers udmærkede produkter, men deres lærreder er efter min mening ikke så gode).

Er du begynder, vil jeg anbefale dig ikke at male på for små lærreder. Det bliver let lidt indeklemt. Jeg foreslår, at du starter på minimum 50 x 50 cm. Køb fx 2 stk. af dem og 2 stk., som er lidt større fx 60 x 80 cm eller endnu større. Man får noget ”forærende”, når man maler på de lidt større lærreder. Pas dog på, de ikke bliver alt for store.

Du får naturligvis brug for flere lærreder, men vent med at købe dem, til du har prøvet kræfter, med de her nævnte. 

Jeg kan godt selv se det … men der må altså være lidt orden. Det er vildt irriterende, hvis man hele tiden skal lede efter tingene. Jeg bruger mange forskellige pensler, som det ses, og de skal være lette for mig til at finde.

Pensler

Næste gode råd om akryl: køb få, men gode pensler.

Der er et stort slid på penslerne. Køb gode pensler, men vær indstillet på, at de forbruges ret hurtigt. Køb til at starte med i alt 6 stk. i fornuftig kvalitet. Det er vigtigt, at man køber pensler beregnet til akrylfarver, dvs. at hårene skal være syntetiske (mørke) og ikke alt for stive. De hvide/lyse svinebørster kan sådan set godt bruges, men lad være: De er mere velegnede til olie og de slides ret hurtigt, når man bruger dem til akryl. Det er en generel ting, når man maler med akryl, at slidet mod lærredet  “æder” penslerne.

Jeg vil anbefale dig at starte købe nogle små runde og nogle lidt større flade og en stor:

Små runde pensler (fx da Vinci den korte blå eller Galleria, som er lang):
1 stk. nr. 2 (den skal kunne blive syle spids)
1 stk. nr. 4

Mellem størrelse flade pensler (fx da Vinci de lange eller Galleria):
2-3 stk. nr. 6, 8 og 14 (hjørnerne skal stå skarpt når den er våd). Nogen kan godt lide “Kattetunge-” også kaldet Filbert-penslen, som har runde hjørner. Det er ikke en, jeg bruger så meget, men det er lidt en tempeeramentssag, hvordan man maler.

Stor flad pensel .. (en “motler” hedder den)
1 stk. fx Escoda nr. 21

Det er vigtigt, at du har en bred pensel, helst nr. 28 – 35 – eller fx Escoda nr. 21 … eller en billig en fra farvehandleren … dog … pas på den ikke bliver for ”tyk”. Den skal være bred, men flad altså ikke så ”tyk”, som en almindelig malepensel til panelerne og radiatoren derhjemme. Almindelige malerpensler fra farvehandleren er ”tykke”, og beregnet til at kunne holde en masse maling, så man hurtigt er færdig med panelerne. Men de suger meget af den dyre maling i kunstnerkvalitet … den vil man jo gerne have op på lærredet og ikke siddende i penslen. Den brede kan undtagelsesvis godt være af svinehår.

Jeg kan godt lide at arbejde med pensler med kort skaft, men de lange er lige så gode, især til de lidt større billeder, hvor man maler med en større afstand til lærredet.

Farver

Som du nok har bemærket, er jeg mest til, at man køber den gode kvalitet. Det koster lidt mere, så mine gode råd om akryl, må jeg jo indrømme, er ofte lidt dyre. Farverne er ingen undtagelse, og nu er vi inde ved “sjælen” i maleriet, de er hjertet i det hele: Køb dem så gode, du har råd til. Det er som hovedregel sådan, at jo dyrere farver jo bedre kvalitet. Har du råd, er nedenstående gode. Lad under alle omstændigheder være med at købe de helt billige kinafarver og lignende, det er simpelthen spild af penge, og din tid.

Det, der er inde i tuben eller bøtten, er grundlæggende: akrylmasse og pigment. Akrylmassen er en slags mælkehvid creme, som mister farven og bliver glasklar, når den er tør. (Det er derfor, at akrylfarverne står lidt lysere, når man maler med dem, og at et maleri kommer til at se lidt mørkere ud, når det er tørt … ikke meget, men en lille smule. Akrylmassen “bærer” farven eller pigmentet, som er et fint pulver, der er rørt op i akrylen. Det, der koster, er pigmentet, så jo billigere farver du køber, jo mindre eller dårligere pigment får du. 

Pigment fremstilles i dag på mange forskellige måder, ofte ad kemisk vej. Der er forskel på prisen alt efter, hvordan de produceres, og derfor har top produkterne opdelt sortimentet i serier (fx Schmincke i serie 1 – 4), hvor der er forskel i prisen. Så når Carmin-rød er billigere end Cadmium rød, så er det ikke fordi cadmium pigmentet er bedre. Det er bare dyrere at fremstille.

Hvis man vil spare lidt, kan man med fordel købe jordfarverne i en billigere kvalitet. Pigmentet til disse farver er billigt at fremstille, og derfor er jordfarver i studiekvalitet ofte OK. De mere strålende farver fx røde og gule anvender ret kostbare pigmenter, og derfor er de dyre. Køb dem alligevel. De er det værd: De er lækre at arbejde med, de blejes ikke så let, og de strækker længere.

Endnu et råd: Køb de almindelige kulører, og lad i første omgang være med  at købe de mere ”eksotiske” kulører som fx Potters Pink eller Königs Blau. Bevares … de kan være handy at have, men køb dem senere, når du står og mangler lige den specielle kulør. Du kan også (næsten) altid blande dig frem til de kulører, du gerne vil have. Men vær opmærksom på, at når du blander dig til en kulør, så får den lige en anelse mindre strålekraft, end hvis man køber en ren fabriksfremstillet farve. Bl.a. derfor er der så mange forskellige kulører.

Harald Nyborg har en billig serie, der hedder Schmincke Akademi Acryl Color i 250 ml… den er nogenlunde OK, men det er ret store portioner, man køber.

Mange farvehandlere har et produkt, der hedder Amsterdam, den er OK. Den tidligere meget udbredte serie – Galleria – er også OK og der kommer heletiden nye navne. For ikke så længe siden, kom der fx endnu en, der hedder Maimeri … jeg må med skam melde, at jeg ikke har testet den, men den er sikkert udmærket og på linje med de andre nævnte.

Andre muligheder er serierne, der hedder System 3 (Bogø Design) og Vallejo Acrylic (Stilling tidligere City Kunstartikler i Kbh. eller på nettet). De er også rigtig udmærkede.
Alle ovenstående hedder noget med Studio eller Akademi og er relativt billige farver. Vær  opmærksom på, at når en farve er billig, er det enten fordi, pigmentet ikke er topkvalitet, eller at der ikke er brugt så meget af det til at fremstille farven. Det er pigmentet, der koster … jo dårligere eller mindre pigment, jo billigere er tuben. Derfor, hvis du vil forkæle dig selv, så køb et par af de bedre og lidt dyrere farver, der kaldes noget med Prima, Artist eller Kunstner-kvalitet eller noget helt andet. Man kan nogenlunde regne med, at hvis de er lidt dyre, så er de også gode.

Jeg er selv meget begejstret for det fabrikat, der hedder GOLDEN, det er altid rigtig godt. Jeg er også glad for Schmincke Prima Acrylo, og de fleste af Rembrandts farver er også rigtig gode, men der er en masse produkter, som jeg sikkert ikke kender, der er gode … prøv dig frem.

Nedenfor en liste over farverne, altså de kulører, man efter min mening kan have i sin palette:

• Sort (man kan evt. blande sig til den ved at blande brun og blå)
• Titanium hvid (dækkende hvid, gør farverne dækkende eller opakke, som det hedder … køb en ordentlig stor tube, man bruger meget af den)
• Cadmium rød (varm, dækkende)
• Crimson rød (kold, transparent)
• Cadmium gul (varm, dækkende)
• Citron gul (kold, transparent)
• Grøn (fx Permanent grøn, Phthalo grøn, Emarald grøn)
• Ultramarin blå
• Brændt Umbra
• Brændt Sienna

Man kan købe sig fattig i farver, og valget af palet er ret personligt. Som tillæg til ovenstående er jeg selv meget begejstret for:

• Payne’s Gray (en blåsort farve, den bruger jeg meget selv i stedet for sort)
• Gul okker
• Indigo blå (Schminke i Primakvalitet ikke den billige fra Harald Nyborg i Akademie kvalitet)
• Olivengrøn
• Zap grøn
• Venetiansk rød eller Indian Red
• Mixing White (transparent hvid, gør farverne transparente)

Tilbehør (skåle m.m.)

• Staffeli. Jeg bruger et på gulv og et til at stå på et bord. Gulvstaffeliet skal være stabilt og ikke for let, og det skal kunne betjenes med en hånd, så man kan hæve og sænke billedet, uden at slippe penslen i den anden hånd.
• En stor bøtte eller sylteglas med rent vand til at skylle pensler i (jeg bruger selv en 1 liters plastspand, som man køber yoghurt i).
• Mange små blandeskåle. De skal være runde, ellers kan man ikke røre rundt i dem … en firkantet er efter min mening ubrugelig. (jeg bruger selv mange små runde glasskåle, som jeg har købt i Søstrene Grene. De er stabelbare, så de kan stå oven i hinanden. På den måde tørrer farverne ikke så hurtigt ud. Desværre har søstrene dem ikke længere), men det er egentlig bare nogle små saltkar af glas.
• En lille vandforstøver, som er god til at fugte lærredet med og til at dosere det vand, man kommer i sine farver, når man blander dem i skålene.
• Lille paletkniv + redskab til at røre med (mini piskeris … køb en i Tiger … (jeg har selv hugget en lille en fra min kones køkken).
• Palet (gerne engangs – af glittet papir … ikke træ … dog kan man bruge en træpalet, hvis man trækker en hvid plastpose over).
• Stofklude el. håndklæde (køkkenrulle kan også bruges, men er ikke så velegnet).
• Sæbe (håndsæbe … evt. en specielt beregnet til at rense pensler med).

Dette var mine gode råd om akryl, jeg håber du får glæde af dem.

Jeg vil ønske dig rigtig god fornøjelse med maleriet. Prøv dig frem til du finder det du bedst kan lide at male med.