At male akrylmalerier giver mig mange muligheder

Derfor foretrækker jeg at male akrylmalerier

Akrylmalerier var, når sandheden skal frem,  ikke mit første valg, for hvis det skulle være “rigtigt”, skulle man male med olie.

I det hele taget startede jeg for år tilbage med at male akvarel, og det gør jeg sådan set stadigvæk. Det er noget helt andet, men mit maleri på lærred startede med oliefarver. Det var jo det, Eckersberg, Købke, Van Gogh, Kandinsky, Picasso og alle mine andre helte havde gjort. Men efter en periode skiftede jeg malingen og begyndte at male akrylmalerier.

Det var der flere grunde til. Først og fremmest har akryl en kort tørretid, så arbejdsprocessen er væsentlig hurtigere, end når man maler med olie. Man er også hurtig igang. Fx bruger man som udgangspunkt vand direkte fra hanen, dvs. ingen besvær med forskellig malemiddel, terpentin osv. Har man vand, maling, pensel og et lærred, kan man male der ud af uden at tænke på, om man maler “fedt på magert”, for nu at sige det på den måde. Akrylmalerier er altså enklere og hurtigere at gå til, og sådan som jeg maler, passer akrylen  bedre til en abstrakt maleri teknik.

En anden ikke helt uvæsentlig ting er, at hele huset nu ikke længere lugter af oliemaling, hvilket min kone sætter stor pris på. Egentlig synes jeg, at lugten af oliemaling er lidt “hyggelig” sådan lidt harpiksagtig. Men i dag bliver jeg  ikke længere “bims” i hovedet, og jeg døjer ikke mere med hovedpine efter lange arbejdsdage. Det er de vigtigste grunde til, at det i dag er akrylmalerier, jeg først og fremmest arbejder med.

Det, at arbejdsprocessen er hurtigere, passer godt til min måde at arbejde på. Jeg var i starten godt tilfreds med de muligheder, som olien gav mig … især den lange tørretid. Malingen var våd meget længe, så jeg i timevis kunne arbejde med bløde overgange osv.

Med olie er der reelt er der ikke tale om tørring, men om en kemisk reaktion mellem olien og luftens ilt. Den ”hærder” simpelthen, og den proces er meget langsommere, end når vand fordamper, så det opleves, som om oliemalingen ”tørrer” meget langsomt. Det værste er, at det lugter, og hvis man samtidig blander fx terpentin i farven for at tynde den, så lugter det endnu mere. Det fik jeg hovedpine af, og det afgjorde sagen. Alligevel, hvis der er noget jeg savnerefter mit skift til akrylfarverne, så er det oliens lange tørretid, hvor jeg bogstavelig talt i dagevis kunne stå og arbejde med fine overgange tørre overflødig maling væk osv.  Akrylfarven fanger hurtigere lærredet, selv om man i nogen udstrækning kan forlænge akrylmalingens tørretid, ved at  blande den med malemidlet: Retarder eller mit favorit malemiddel: Acrylic Glazin Liquid fra Golden (som er mere end en retarder), kan man få op imod den dobbelte tørretid. Men det er ikke det samme som olie. Der er også kommet akrylfarver fx Golden’s Open serie, som har længere tørretid.

Konklusionen er nok, at hvis det er altafgørende for en, at have meget lang tid, hvor farven er “åben”, så er det oliemaling, man skal vælge. Man må så leve med lugten eller evt. male i det fri – en plein air – som Impressionisterne gjorde … men lang tid var det var ikke afgørende for mig tvært imod.

Akrylmaling er vandbaseret. Det vil derfor tørre relativt hurtigt ved fordampning, og det egner sig godt til de mange lag eller som her til vådt i vådt teknikker

Akrylmalerier er på den anden side fuldstændig lugtfri. Akrylen hærder godt nok også, men afgiver mest vand, når den tørrer, og i det hele taget er teknikken, når man maler med akryl, lidt anderledes og mere “lige ud ad landevejen”. Det synes jeg i det mindste. Jeg ved det ikke, men tror egentlig ikke, at det er sundere at male akrylmalerier. Det afgiver sikkert også stoffer der ikke er så sunde, men jeg får ikke ondt i hovedet … og det er det, der afgør sagen, og så husker jeg at lufte ud i pauserne.

Når man maler akrylmalerier, oplever man at de tørrer som lyn og torden igen i forhold til tilsvarende olie arbejder … især om sommeren går det hurtigt. Det giver en hurtig arbejdsproces, som jeg er kommet til at elske. Akrylen svinder også lidt i tykkelsen og tørrer ret fladt op (hvor en ”olieklat” på lærredet beholder sin form, når den “tørrer”), pigmenterne er sådan set de sammen, men de dækker lidt forskelligt i olie og akryl, og akrylmalerier står – uden efterbehandling – ofte matte, når de er tørre. Det kan jeg også godt lide.

Akrylmaling bliver lidt mørkere når de tørrer

En anden forskel mellem olie- og akrylmalerier er, at mens man arbejder med den våde akryl, virker farverne lidt lysere end når de er tørret op. Det er noget, man vænner sig til når man arbejder med det, og det er fordi, akrylmassen, som er den substans, pigmenterne er rørt op i,  i våd form er hvid eller mælkefarvet, og det lysner farven. Når den er tør, bliver akrylen glasklar, så man kun ser pigmentet. Akrylmalerier er i modsætning til olien også helt fri af linolie, som gulner med tiden.

Malemidler

Malemidler findes både til olie og akryl i et hav af forskellige udgaver. Alle sammen kan de blandes i farverne, og så ændrer det på både oliens og akrylens medfødte egenskaber. Hvis man anvender disse malemidler, når man maler, kan man få akrylmalerier til at opføre sig lidt, som om de var oliemalerier med lang tørretid og omvendt med olie med kort hærdning, men uanset hvad man blander i, opfører olie- og akrylmalerier sig ret forskelligt.

Farveglans i akrylmalerier

Akrylbinderen kan generelt bære en anelse mindre pigment end olie. Det kan man ikke lave om på. Derved er der teoretisk set lidt mere knald på oliefarverne. Men, igen efter min mening, er der tale om ret små nuanceforskelle, og hvis man arbejder rigtigt med det, har akrylmaleriet samme potentiale i farvepragt som olie. Man kan også blande specielle malemidler i eller efterfølgende lakere sine akrylmalerier, så de bliver mere eller mindre blanke og på den måde trække det kulørte frem, hvis man vil det.

Så efter en kort tilvænningsfase faldt jeg fuldstændig for arbejdsmetoden med akrylmalerier. Jeg kom til at elske den korte tørretid, for nu kunne jeg male så mange tynde lag, jeg ville, og have billedet færdigt, inden jeg skulle på pension.

Selv om oliemalerier historisk set har været kunstnernes foretrukne valg, er det mit gæt, at akrylmalerier bliver det i fremtiden. Allerede i dag maler rigtig mange med akryl, og jeg forstår da også, at der sælges langt flere farver og materialer til akrylmalerier også til os, der ikke udelukkende maler for sjov. Forholdet er 80/20 forstår jeg.

Vi får se … men jeg maler akrylmalerier.