Tidens farver

I min barndom var der nogle farver, man godt kunne lide, og så var der andre, man bestemt ikke kunne lide. Det var lidt på samme måde, som at man ikke både kunne være fan af Rolling Stones og Beatles. I dag er det anderledes. Jeg er glad for både Stones og Beatles … og alle farver, og jeg forsøger at bruge dem alle sammen i mine malerier. Ikke dem alle sammen i et og samme maleri, men jeg forsøger at sammensætte grupper af farver, som klæder hinanden og passer til det udtryk, jeg gerne vil give mine malerier. Endelig forsøger jeg hele tiden at gøre noget andet, end jeg plejer, bruge nye farver eller farvekombinationer og søger nye udtryk til mit maleri. Det ligger ikke alene i farverne, men de er uden sammenligning mit væsentligste udtryksmiddel.

Tiderne skifter

Når jeg ser, hvordan farver blev brugt tidligere, og hvordan det er idag, er der meget stor forskel. Ikke mindst på mængden. Vores tid er mere farverig end nogensinde. Der er forsket meget i det psykologiske omkring, hvordan vi opfatter farver. Man ved i dag mere om, hvordan farver mentalt virker på os, end vi vidste for bare 10 år siden. Den viden anvendes benhårdt af de mange, der gerne vil have os til det ene eller andet. Vi har i mange år lavet revolutioner med den røde farve, sagt “se her” med en bestemt gul farve og slappet af i grønne omgivelser. Det kan også betyde alverden for salget af en bestemt dims, hvilke farver den har. Blå mad fx er der ikke så stor rift om.

Det er dog ikke en eksakt videnskab, og det udvikler sig hele tiden. Det er derfor helt sikkert, at de farver, vi synes godt om lige nu fx i tøjmoden, ikke er de samme om få år.

Samtidig er det sådan, at de farver, vi hver især foretrækker, er forskellige fra person til person, også selv om vi i stor udstrækning præges ens af de strømninger og tidsmæssige valg af farver, der er i mode og design. Jeg har malerier til salg, og jeg vil gerne sælge malerierne til nogle, der forhåbentlig bliver glade for at have dem hængende i deres stuer. Alligevel må jeg finde ind til noget,  jeg selv tror er de rigtige farver. Det virker ikke for mig, hvis jeg skal stå og tænke på hvilke farver, der nu passer her eller der, hvikle farver mine kunder over en bred front nu foretrækker eller om farveteorien siger det ene eller der andet.

Jeg husker, hvordan jeg i mit første hjem havde mange brune farver: nougat-brun, palisanderbrun, umbra, beige, æggeskal og andre brune nuancer. Sådan skulle det være dengang. Jeg ser med “farve-rædsel” på de fotografier, der er taget dengang, hvor orange også var også et must i det unge hjem. I dag er de hvide vægge tilbage igen, igen. Det er dejligt, synes jeg, ikke mindst fordi det gør det nemmere at placere et maleri på en væg.

På trods af at individuelle præferencer og følelser er bestemmende for, hvilke farver vi foretrækker, er det muligt at arbejde ret præcist med farver. Når vi vælger farver tager vi udgangspunkt i vores følelser, og omvendt vil de farver, vi ser, vække følelser eller stemninger i os.

Der er tusindvis af farver, og man behøver jo ikke bruge den alle sammen i et maleri. Jeg stræber efter den enkle, men udtryksfulde farvepalet.

Brug af farver udgør et ubevidst sprog

Fordi øjnene tiltrækkes af farver med lys og høj kontrast, vil vores øjne først søge derhen, hvor kontrasten er størst. Det gør det i en vis udstrækning muligt at styre, hvordan beskuerens blik vandrer over et lærred. Det sker fx ved at bruge farver i kontrast til hinanden (kontrastfarver). Selvom kontraster ikke kun hænger sammen med farver, så er farver et visuelt sprog, som folk ser og opfatter, uden de tænker nærmere over det.

Det er i det ubevidste, at vi opfatter farverne og danner vores indtryk af dem. Derfor kan de bruges til at skabe fokus. Det er næsten det samme som at råbe, at dette her er værd at se på. Vores hjerne forsøger konstant at finde en mening med det, den præsenteres for. Det er et konstant bombardement af uendeligt mange indtryk, og for at klare det må hjernen sortere en masse fra. Alt er ikke lige vigtigt, og den går efter det væsentlige, resten forsvinder. Hjernen har over mange år lært sig, at den skal finde det vigtige der, hvor kontrasten er størst. Vi gør det ikke bevidst, og vi kan fx ikke beslutte os for, at vi ikke vil lade os påvirke af farverne i et bestemt billede … det sker bare, hvis vi altså ser på billedet.

Der findes ikke grimme farver

Ingen farver er efter min mening hverken smukke eller grimme. Man kan selvfølgelig sige, at nogle farver ikke passer så godt sammen med andre. Alligevel er der farver, som jeg elsker at arbejde med, fordi “de gør, som jeg siger”. De passer sammen med det, jeg gerne vil i mine billeder. Fx er jeg meget begejstret for farven Indigo (Schmincke PRIMAcryl Indigo Fluid), som jeg anvender i mange af mine billeder.

Farver og det, der sker, når de sættes sammen på forskellig vis, er årsagen til, at jeg begyndte at male. Det er en evigt fascinerende proces for mig, og mine malerier er tunge af farver. Det er ikke det pæne, jeg går efter, men det, der virker. Et maleri skal have noget at sige om et eller andet, det store eller det små, og farverne er en del af det sprog, jeg bruger.

I maleriet MIT TRÆ nedenfor her på siden er de blå og blålige nuancer sat sammen med de brunlige. Min tanke er, at de skal spille sammen om at skabe en lidt kølig og højtidelig stemning af det lys, der kan ligge i skoven en tidlig morgen. Det er en oplevelse, jeg har haft mange gange og gerne vil give videre med farver og former. Jeg vil med andre ord gerne fortælle noget med de farver, der er en del af maleriet. Måske får andre en anden oplevelse ud af mit billede, og det må de gerne. Der er ikke facitlister til mine billeder, og oplevelsen er ens egen.

Jeg har i øvrigt et foredrag, der handler om farver, hvordan vi oplever dem forskelligt til forskellige tider, hvordan vi kan bruge dem, og hvordan vi påvirkes af dem i forskellige situationer. Foredraget hedder “Farverne i vores liv og livet i farverne”. Læs mere om foredraget her.