Malerier til salg, kunstplakater og grafik

Salg af malerier online - bredt udvalg - mange prislag
Spring direkte til malerierne

MALERIER TIL SALG

Tak for din interesse for mine malerier.

Herunder viser jeg et udvalg af de malerier og plakater, jeg p.t. har til salg. Når du ordrer et billede, afsender jeg det hurtigst muligt. Det vil ofte være dagen efter, at jeg modtager ordren, men det kan ske, at et eller flere billeder er ud “på arbejde”, hvis jeg fx udstiller dem. I så fald kontakter jeg dig og giver dig en leveringstid.

Jeg forsøger nedenfor at gengive billedernes farver så nær originalen som muligt, men der vil altid være en lille forskel. Vil du se et maleri i virkeligheden, er du meget velkommen til at kontakte mig på telefon eller mail, så aftaler vi at mødes enten hos mig eller hos dig.

Der er fuld returret inden for 14 dage for alle produkter på denne side.

SIGNEREDE TRYK monteret i ramme og passepartout

KUNSTPLAKATER 40 x 50 cm

MALERIER 50 x 50 cm

MALERIER 60 x 80 cm

MALERIER 90 x 120 cm

Tak for din interesse for mine malerier

Jeg har malerier til salg i denne WEBSHOP.

Det er her jeg viser meget af det (malerier, plakater og tryk), jeg har til salg p.t. Der kan godt være flere malerier til salg, som du ikke ser her, for jeg maler hele tiden. Derfor ring endelig, hvis du kunne tænke dig at se malerierne “live”. Som jeg nævner flere andre steder, er det klart det bedste at se malerierne i virkeligheden.

Det kan skifte lidt, men denne side vil som regel vise flere muligheder for små og store malerier til stuen og andre steder i hjemmet eller virksomheden. Finder du ikke lige det, du leder efter, har du mulighed for at se flere af mine malerier til salg, også dem, der ikke længere er til salg, ved at klikke på siden GALLERI her eller i hoved-menuen øverst på siden. Jeg opdaterer hele tiden dette online galleri med solgte billeder.

Ser du et maleri i online-galleriet, som du godt kunne tænke dig, men som ikke længere er til salg, så kontakt mig endelig. Det vil ofte være muligt for mig at male et maleri til dig, der er ligner det, du kunne tænke dig. Det vil ikke blive det samme maleri, jeg maler ikke kopier, men malerierne kommer til at være i tæt familie. Det kan også være, at du i webshop’en med malerier til salg ser et, som du gerne vil have, men du vil foretrække et andet format, end det, jeg har malet det i, så finder vi også ud af det.

Det er sådan, at de malerier, jeg maler, ofte opstår ud af et tema eller en ide, som jeg finder er interessant. Sådan en ide kan jeg udmærket bruge flere gange på forskellig måde. Det vil derfor normalt ikke være et problem for mig at ændre formatet, men det kan selvfølgelig godt ske.

Finder du på den anden side noget i denne webshop, som du kunne tænke dig at købe, så klik på det og føj det herefter til din indkøbskurv. Du kan betale med kreditkort eller bankoverførsel. Alle kreditkort modtages undtagen Dankort.

 

Alle malerier til salg her på siden sendes frit leveret. Plakater og tryk sendes i paprør og tillægges 50 kr. i forsendelse. Alle køb kan fortrydes/returneres inden 14 dage.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig via linket nederst på siden eller ved at ringe på 21 64 16 39. Jeg besvarer meget gerne alle spørgsmål om malerierne, og rådgiver evt. gerne om format eller andre ting, du kunne tænke dig at vide mere om.

Omkring rådgivning: Er du ikke helt sikker på, hvad der passer til dine vægge, kan vi aftale en  prøveophængning. Det er en god måde at sikre sig, at et maleri passer lige der, hvor du gerne vil hænge det. Jeg har kun mine egne malerier til salg, så det er naturligvis mest disse, jeg rådgiver om, men jeg vil gerne sikre, at du får det rigtige maleri til din væg.

Som hovedregel prøveophænger jeg kun på Sjælland og “Sydhavsøerne” og kun malerier … ikke plakater.

En prøveophængning af malerier foregår på den måde, at vi aftaler hvor og hvornår. Så pakker jeg bilen med et eller flere af de malerier, du kunne tænke dig at se, og vi afprøver så de muligheder, lokalet og væggene giver. Jo bedre du har forberedt dig, fx stillet møblerne som de skal stå, have en “ophængningsklar” væg, jo bedre er det.

Et maleri kan have stor indflydelse på, hvordan en stue opleves. Så når man ser billedet på den rigtige plads, kan man nogle gange bliver meget overrasket. Heldigvis ofte positiv.  Men et maleri kan godt være for lille eller for stort til en væg. Bor man fx i et ældre bondehus med lav loftshøjde så bliver de høje billeder fx 80 x 80 cm ofte lige det største over en sofa. Men det er lidt afhængigt af, hvor det skal hænge.

 

OM AT MALE OG HAVE MALERIER TIL SALG

Jeg har en baggrund inden for salg og marketing og havde for år tilbage et godt fast job. Det faste ved jobbet var indtægten, men med jobbet fulgte også flydende arbejdstider. Det var et spændende og udfordrende job, men det åd mig fuldstændig, og fritiden var sparsom uden overskud til fx at male og gøre andre ting, som interesserede mig. Dengang var drømmen om en tilværelse som kunstmaler magisk og urealistisk.

I dag er det længe siden, at jeg gjorde noget ved min drøm om at male på fuld tid, og siden den gang er det blevet til mange hundrede malerier. Det er et stort privilegium. Jeg elsker at male, at stå der med penslen i hånden foran lærredet, ro omkring mig, koncentration, fokus og gang i musikken … og så male igennem, til jeg ikke kan mere. Udmattelsen eller den “mæthed”, der efter nogle timer indfinder sig, er meget behagelig.

Nogle gange er det som om, jeg løber tør for energi. Jeg ved ikke, hvordan jeg kommer videre med det billede, jeg er igang med. Så holder jeg den magiske pause, som kan genstarte hele processen og bringe den kreative energi tilbage i mit hoved. Jeg spiller meget ofte på klaver i disse pauser, for musikken er istand til fuldstændig at lufte ud i hjernen. Man slipper maleprocessen og kan starte den igen fra et nyt sted.

Jeg forsøger at blive i processen så længe som muligt. Det er processen, der er det vigtigste. Jeg holde naturligvis også meget af at udstille og at høre hvad folk siger om mine billeder, men det er i processen, at jeg finder kræfter, og det er her ideerne opstår. Jeg kan blive helt væk i den proces og glemme tid og sted. Det er stærkt vanedannende, og det er selve det at stå og male, det drejer sig om for mig. Det var derfor, jeg forlod det faste job, og her mange år efter har jeg aldrig fortrudt, at jeg kastede mig over farverne og lærrederne

Jeg har erfaret, at det med salg af malerier rummer særlige udfordringer, hvis man er billedkunstner. Det er mit indtryk, at mange kunstnere ikke fokuserer ret meget på salget, nogen føler sig ligefrem lidt intimideret af selve salgssituationen eller har afsmag for den. Ordet “kunde” støder dem. Derfor vælger de nogen til at tage sig af salget fx et galleri eller en agent. Kunst er jo i en vis forstand rent og ædelt, det er ”fint”, mens det, at have sine malerier til salg – at sælge sin kunst for ussel mammon for at få smør på brødet – af en eller anden grund er knap så “fint”. Jeg må indrømme, at jeg finder denne holdning til salget meget mærkelig. 

Selv om jeg elsker processen omkring at male mine malerier, er jeg også glad for at have mine malerier til salg. De sælger ikke sig selv … det gør jeg, og jeg kan godt lide at tale med kunderne om billederne. Jeg er ret lang tid om at male dem og går til sidst længe og retter små ting, mens jeg ser på billedet forskellige steder i mit hjem, gemmer det lidt væk og tager det frem igen, for at kunne se det med friske øjne. Det skal være præcist og der skal helst ikke være fejl i det.

Jeg holder dog også meget af selve salget, som jeg mener rummer en stor tillidserklæring til mig og en anerkendelse fra den, der køber et af mine malerier. Jeg plejer at sige, at det tager mindst lige så lang tid at sælge et maleri, som det tager at male det. Maleriet er en slags trojansk hest som en køber tager ind i sit hjem. Det er fyldt med skjulte oplevelser og stemninger. Når det så hænger der og bliver en del af hverdagen, ser man nye ting i det over lang tid. Man ser ikke “det hele” med det samme, oplevelsen vil udvikle sig lidt efter lidt. Pludselig opmærksom på en farve eller en form længe efter at billedet kom op på væggen for første gang.  

Jeg er en meget stor fan af gallerier og andre udstillinger, hvor der er malerier til salg. Det er noget lidt andet end at gå på museer. Dem besøger man for at se og opleve bl.a. malerier. Museerne har ikke malerier til salg, og det er et lidt andet setup, man anvender, når man (i det mindste teoretisk set) er på udkik efter noget til sig selv.

Jeg går selv meget på galleri, udstiller ofte i dem og gør, hvad jeg kan for at hjælpe med at sælge malerierne ved at møde op og tale med gæsterne eller måske spille lidt på klaveret. Jeg har selv været galleriejer en tid, og jeg har som sagt en karriere i salg og marketing bag mig. Derfor har jeg ikke nogen berøringsangst med salget. Det er faktisk lige omvendt. Jeg nyder, når folk gider ulejlige sig afsted for at se mine malerier og måske ligefrem at have en mening om dem. Jeg nyder at tale om dem med interesserede mennesker, og reelt sker det netop, fordi jeg har malerier til salg.

 

Prøveophængning af malerier til salg

Er der et maleri, du synes godt om, men som du er lidt i tvivl om og ikke helt ved, om du vil købe, kan vi som sagt ovenfor aftale en prøveophængning.  Det er en god måde at bedømme et maleri. Det foregår på den måde, at jeg kommer med billedet, så du kan se det i de omgivelser, det skal hænge i … hvordan det passer hjemme i stuen, eller hvor det nu skal hænge. Du beholder maleriet i et par dage, og passer det ikke helt, som du havde tænkt dig, henter jeg det igen. Det er uden omkostninger for dig, og du betaler først, når du evt. beslutter dig for at købe maleriet.

KONTAKT 

+45 21 64 16 39

henrik@skora.dk

 

BESØG

Henrik SKORÁ
Atelier & Udstilling:

Gåbense Strandvej 61 G
DK-4840 Nr. Alslev

City
Sankt Nikolaj Vej 15, 1.sal th.
DK-1953 Frederiksberg C

www.skora.dk

FØLG MIG PÅ