Hold en pause

… om at holde en pause 

Tanker om at male
Maleproces

Jeg har stort udbytte af i kortere tidsrum absolut ikke at foretage mig noget som helst … egentlig bare sidde og glo.

Pause – Ikke at male

Så for mig er pausen blevet en nødvendig del af maleprocessen. Det, som jeg udfylder mine pauser med, kan være mange forskellige ting. Nogle gange foretager jeg mig absolut ingenting. Selv om det lyder som om det nok skulle være til at finde ud af, så er det måske ikke så let alligevel. Jeg tømmer hovedet og sidder nærmest bare og glor. Jeg tror, det er det, mine børn kalder “at stene”, men det er vel en form for meditation. Andre gange går jeg rundt og ser lidt på billedet, jeg er i gang med. Jeg hænger det måske op i min stue, så jeg ser det et andet sted end på staffeliet … laver te og ser igen osv.

Andre gang skal jeg helt væk. Jeg spiser, løber en tur, læser, ser TV, sover … alt muligt andet end at male. Løbeturen er (selv om den er ret tidskrævende) meget velegnet som pause og mental nulstilling. Der sker noget i hovedet, når man løber. Det er ikke noget, jeg ved voldsomt meget om, men rent kemisk sker der ændringer i kroppen, mens man løber, og det påvirker hjernen … i det mindste virker det positivt på min hjerne. Man lufter ud i bogstavelig forstand. Men jeg kan jo hverken løbe eller spise så ofte, jeg holder pause. Derfor er musikken blevet min foretrukne pauseaktivitet.  Musik har bl.a. den fordel, at man hverken bliver træt i benene eller fed af den.

Musik – når man lytter

Det at male passer godt sammen med at lytte til musik, og jeg synes bedst om at male til jazz eller klassisk musik. Det kan man sagtens, for når man lytter, foregår det andre steder i hjernen, end de steder man bruger til at male med.  Jeg koncentrerer mig bedre om at male. Det ansporer mig ligefrem og er en slags “mental væg”, jeg kan læne mig tilbage i. Det er i en vis udstrækning styrbart på den måde, at Miles Davis fører mig andre steder med mit maleri, end fx Beethoven gør det. I sig selv giver musikken mig en oplevelse, og ud over det kan den påvirke andre oplevelser, som jeg kan bruge til at male på. Den skaber følelsesmæssige indtryk. Den skaber stemning og eftertanke og gør i det hele taget meget af det, jeg faktisk gerne selv vil fremkalde hos andre ved at male mine billeder.

Musikken er også god at høre i pauserne. Det er lidt anderledes, end når man maler til den, men det er rart, og man kan lytte mere opmærksomt og opleve den på en anden måde.

Musik – når man selv spiller

Men mest markant indvirker musikken på min hjerne, når jeg selv spiller. Der er nemlig meget stor forskel på at lytte til musik og selv at frembringe den. Når jeg spiller klaver, fylder musikken mit hoved ud … væg til væg. Jeg kan kun det. Jeg kan fx ikke samtidig tænke på at male. Jeg kan ikke engang koncentrere mig om at se på et maleri. Jeg kan heller ikke læse eller føre en samtale.

Jeg kan godt spille sammen med andre og sanse den særlige form for fællesskab, der er, når et orkester ”swinger”. Men min hjerne rummer stadig kun musikken. Det er dog på en underlig ubevidst måde, for meget af det jeg spiller, tænker jeg ikke så meget over. Det kommer bare ud ad fingrene. Det kan muligvis høres på den musik, jeg spiller … men mit hoved har gang i noget, som jeg ikke er helt bevidst om.

Når jeg rejser mig igen fra klaveret, kan jeg ofte umiddelbart starte igen. Forhindringerne er væk. Derfor er det så vigtigt for mig med klaveret i atelieret. Det får det hele til at “spille” lidt bedre.

Når man spille selv, bruger man sin hjerne – faktisk mange dele af den – på en anden måde, end når man maler. Derfor er det godt at spille i sine pauser.