ABSTRAKT KUNST ER EN GAVE TIL OS ALLE

Henrik SKORÁ, billedkunstner & foredragsholder

Tanker om at male

Abstrakt kunst og især det abstrakte maleri interesserer mig. Naturligvis er der ikke noget “i vejen” med malerier, der ligner noget fra den virkelige verden, bestemt ikke, og jeg maler dem selv ind imellem. For mig ligger det spændende og pirrende imidlertid helt klart i abstrakt kunst, både at se på og selv at male. Det er her det rykker noget for mig.

Det klassiske maleri, der ligner, har i modsætning til abstrakt kunst helt frem til det tyvende århundredes start totalt domineret kunstens historie. Det er sket på alle mulige forskellige og spændende måder, men abstrakt kunst skabte i starten af 1900 tallet en fuldstændig ny indfaldsvinkel til kunst og kunstnere og fik i øvrigt også meget stor betydning for det maleri, der ligner.

Det var den russisk-tyske maler Wassili Kandinsky, der fik tilnavnet ”det abstrakte maleris fader”. Det var ham, der “opfandt” abstrakt kunst. Det siger man i hvert fald. Der var faktisk flere andre, som kunne nævnes i forbindelse med abstrakt kunsts opståen (fx Kazimir Malevitj, Kupka, Mondrian og flere andre), der i starten af 1900-tallet arbejdede med abstrakt kunst eller ”motivløse” billede. Fader eller ej til begrebet abstrakt kunst, så var Kandinsky under alle omstændigheder en nøglefigur, og det er bl.a. hans arbejde, der førte frem til det, vi i dag betegner som abstrakt kunst.

Komposition V (1911)

Wassily Kandinsky

Der er en sjov historie om, hvordan Kandinsky skulle være kommet hjem en sen aften … efter en lang dag i atelieret. Han så ind i sin halvmørke stue, hvor malerierne stod i stakke lænet op ad stuens vægge. Inden han fik tændt lys, faldt blikket på et af dem, og det slog ham, at dette maleris komposition og farvesammensætning virkede næsten magisk på ham. Det havde en særlig glød i farverne, og kompositionen nærmest sprang frem imod ham. Selvom han godt vidste, at det måtte være et af hans egne malerier, kunne han ikke kende det igen. Den særlige skønhed, dette maleri besad, udsprang ikke af noget egentligt motiv. Det var noget, han måske tidligere havde anet, men ikke været tilstrækkelig opmærksom på. I et frydefuldt glimt af indsigt forstod han, at et maleris kraft alene kunne skabes af farver, linjer og former uden sammenhæng med et egentligt motiv. Det blev det, vi senere kom til at kende som abstrakt kunst. Det viste sig, at Kandinskys maleriet vendte forkert … måske stod det på højkant … og det var derfor, at han ikke kendte det igen.

Om historien nu også er helt sand, ved jeg ikke, men det er en god historie, og den har en fin pointe. Måske er det ligefrem den, der har givet ham æren af at være den første, der så mulighederne i det, vi i dag kender som abstrakt kunst.

“Abstrakt kunst kan række langt ind i sjælen og griber os om følelserne uden, at vi helt kan forklare, hvad det er, den gør ved os”

Næste dag, siger historien, da stuen blev lys igen, kunne han ikke genskabe magien, men Kandinsky var klar over, at et maleri ikke nødvendigvis skulle have et egentligt motiv. Fra da af arbejdede han med at redefinere et nyt kunstbegreb. Det hed ikke “abstrakt kunst”, men han skrev en bog om sine overvejelser: Über das Geistige in der Kunst (Om det åndelige i kunsten). Bogen udkom i 1912, og efterfølgende nærmest eksploderede den nye retning i mange forskellige bud på abstrakt kunst eller et motivløst maleri: abstrakt ekspressionisme, action painting, konstruktivisme, suprematisme o.m.a.

Alt dette sker i øvrigt samtidig med, at fotografiet vinder mere og mere indpas, og presser maleriet som det foretrukne medie til at registrere fx portrætter, selskaber og møder. Fotografiet blev for mange et brugbart og billigt alternativ til maleriet, der lignede, hvilket uden tvivl også haft betydning for udviklingen af abstrakt kunst og kunst i det hele taget.

Komposition IV (1911)

Wassily Kandinsky

Efter mange år med at male figurativt blev abstrakt kunst for mig den mest pirrende og udfordrende både at male og se på, fordi det har mindst en dimension ud over det umiddelbart synlige. Gode malerier og kunst i det hele taget har naturligvis altid dette karakteristika, men abstrakt kunst pirrer mig ved at spille på fx modsætninger mellem fornuft og følelser, det man kender og ikke kender, det man genkender, og det man ikke helt kan se, hvad er og så alligevel …  dette spil omkring abstrakt kunst fascinerer mig meget.

 

BRYDNINGER
Henrik SKORÁ
INDTRYK
LYDEN AF ET KYS
FREMGANG

Endelig er det sådan, at abstrakt kunst er “noget”. Malerierne gribes ikke ud af ingenting. De er ikke bare maling, der er sjasket på et lærred … dekoration. De er noget, de fortæller noget, de vil noget, og er derfor lige så udfordrende for mig at male, som de malerier der ligner.

Derfor var det naturligvis abstrakt kunst, der lå lige for, efter at jeg på Kunstakademiets Arkitektskole i flere år havde malet små fine akvareller af gadebilleder og huse som illustrationer til mine projekter … langt fra abstrakt kunst … nu skulle det være stort og farverigt. De små akvareller har jeg dog stadig stor fornøjelse af, mest når jeg rejser, hvor jeg næsten altid medbringer min lille farveæske, blok og pensel.

IDEEN
PROCESSEN
AT MALE

Vil du vide mere?

Kontakt Henrik Skorá
Information om malerier & foredrag

Henrik SKORÁ

Hasselvej 15 st. tv.
DK-2830 Virum

Atelier & udstilling:
Gåbense Strandvej 64 G
DK-4840 Nr. Alslev

+45 21 64 16 39
henrik@skora.dk
www.skora.dk

 

© Henrik Skorá

Nyhedsbrev

Følg Henrik Skorá på: