Billedkunst sætter ild i mig

BLOG
Tanker om at male

Billedkunst … jeg havde ikke råd til at lade den være

I skolen valgte jeg faget billedkunst, fordi det var alternativet til undervisning i latin. Latin og jeg var ikke skabt for hinanden, og derfor blev det billedkunst. Selve faget billedkunst havde ret dårlige vilkår og lå lavt i prestige nogenlunde på linje med gymnastik, sløjd og religion. Billedkunst var, fornemmede jeg, en mulighed, som de lidt ”dumme” elever kunne vælge, når de ikke kunne levere i de “rigtige” fag. I dag, hvor undervisning i kommunikation integreres bredt i undervisningen, har billedkunst heldigvis fået en større opmærksomhed.
SKOVBRYN

Gratis adgang til billedkunst

Det er lidt flovt at indrømme, at min interesse for billedkunst måske startede, fordi jeg var meget sparsommelig i min studietid. Jeg fik et studiekort på arkitektskolen, der samtidig gav mig GRATIS adgang til en række museer. Ordet “gratis” havde især dengang en magisk tiltrækningskraft på mig, og jeg følte mig på en måde presset til at udnytte denne mulighed. Ellers ville jeg jo spilde de penge, jeg kunne spare på entréen. Sådan har vi nok alle sammen forskellige indgangsvinkler til billedkunst.

Jeg kom meget på Charlottenborg, der dengang havde mange og meget varierede udstillinger med billedkunst. Det var fedt at komme der, og de havde en glimrende cafe, hvor man kunne købe en sandwich ret billigt … ikke gratis desværre, men billigt.

“Den oplevelse, man får, når man står foran det virkelige maleri  – altså originalen, er altid langt bedre end selv det bedste foto kan give en”

At få en “smag”

Senere bidrog besøg på Statens Museum for Kunst (SMK), Den Hirschsprungske Samling, Louisiana og andre af vores fremragende museer til, at jeg fik et egentlig forhold til billedkunst: Noget sagde mig mere end andet. Noget kunne jeg særligt godt lide, og noget brød jeg mig ikke om. Jeg fik en ”smag”, tror jeg, man kan kalde det.

Det blev også vigtigt for mig at vide noget om de kunstnere, der frembragte billedkunst og om billedkunst i det hele taget. Hele den side af billedkunsten var naturligvis ikke helt så spændende som selve værkerne, men når man vidste noget om historien bag det hele, blev værkerne faktisk mere spændende. Fx var Guldalderen pludselig ikke længere en for mig lidt støvet periode i dansk kunsthistorie. Det var en periode, der udsprang af særlige vilkår i datidens samfund. Historien om de udøvende kunstnere viste sig at være en spændende skildring af en gruppe menneskers svære og næsten heltemodige kamp for at få kunstnertilværelsen og en produktion af billedkunst til at hænge sammen i datidens overbefolkede København. Så værkernes historie viste sig at være næsten lige så interessante som selve værkerne. Jeg fik på den måde et meget spændende indblik i det at male. Mit eget maleri udviklede sig, og Guldalderens billedkunst kom til at fylde mere i min bevidsthed.

Det kan være, at man hænger et maleri op i sit hjem, som løfter stemningen betydeligt i stuen. Sådan er det faktisk, uanset om værket nu også er stor kunst. De fleste af os har ikke midler til at erhverve stor eller dyr billedkunst, og mindre kan også gøre det. Det vigtige er, at man hænger noget op, der gør noget ved en. Der bliver ligesom mere plads i hovedet på en.

SKYLINE
SPADSERETUR
Henrik SKORÁ
Billedkunstner og foredragsholder

Billedkunst opleves bedst foran et billede. Virkelighedens udgave af et maleri – originalen – er altid langt bedre end selv det bedste foto af det.

Det har vi her i landet ret gode muligheder for fx med Guldalderen. Især måske hvis man bor i København. Her findes nemlig rigtig mange værker fra perioden på bl.a. SMK og Den Hirschsprungske Samling  Men der er så uendelig meget mere billedkunst end Guldaldermalerierne, og det vil være umuligt at komme rundt i verden og se det hele. Fx så jeg selv for første gang Leonardo da Vincis ”Den sidste nadver” under et besøg i Milano i foråret 2016. Det var på alle måder en stor oplevelse, selv om det faktisk var ret besværligt at komme til at se den.

Tidligere kunne man købe sig fattig i flotte bøger om billedkunst. Det kan man sådan set stadigvæk. Men i dag er internettet en fantastisk let måde at komme til at se billedkunst fra hele verden hjemme fra sin egen sofa. Det er ikke det samme som at se originalerne. Men  det er på mange måder rigtig udmærket og kan give en god fornemmelse af et værk. Selv om jeg kendte ”Den sidste Nadver” ret indgående, inden jeg så billedet i virkeligheden, blev jeg fuldstændig slået omkuld. Da jeg endelig stod foran Leonardos verdensberømte maleri i munkenes spisesal under klosterkirken Santa Maria delle Grazie i Milano, blev jeg helt rørt. Det var fantastisk på en måde, jeg ikke havde forudset, mens jeg studerede billedets detaljer på nettet. Leonardo rakte via sin billedkunst gennem mange århundreder og slog en klo i mig.

Selv om jeg finder mange kunstformer interessante (fx musik og teater), er det billedkunst, der rigtig har fået tag i mig. Det væsentlige er selvfølgelig, at man får nogle spændende oplevelser ud af kunsten. Om de er store eller små, det er ikke så vigtigt, bare man ind imellem ser eller hører noget, der pirrer ens interesse og fantasi. Måske er det rart, måske er det lidt foruroligende eller tankevækkende. Det er følelser, man allerede bærer i sig, men som kunsten formår at vækker i en og gøre vores verden større.

Oplevelserne kan være mange. Måske hører man et godt stykke musik eller ser en god udstilling. Måske er man sammen med nogle venner, så man er fælles om oplevelsen og får noget mere at være fælles om.

IDEEN
PROCESSEN
AT OPLEVE I PROCESSEN

KONTAKT 

+45 21 64 16 39

henrik@skora.dk

 

BESØG

Henrik SKORÁ
Atelier & Udstilling:

Gåbense Strandvej 61 G
DK-4840 Nr. Alslev

City
Sankt Nikolaj Vej 15, 1.sal th.
DK-1953 Frederiksberg C

www.skora.dk

FØLG MIG PÅ