Indretning af atelier er spændende, og det kan være meget inspirerende at se, hvordan andre kunstnere indretter deres arbejdsplads.

Hvis du har mulighed for det, så gå ud og besøg andre kunstnere og se deres indretning af atelier.

Har du ikke lyst til at rende folk på dørene, eller bryder du dig ikke om uopfordret at ringe til folk, så kan man mange steder besøge kunstnere, når  de fx deltager i arrangementer á lá “Åbne Atelierdøre” eller “Besøg en kunstner”.

Det er en guldgruppe af ideer at gå rundt og se de forskellige maleres atelierer. Her ser man, hvordan tingene kan gøre og ikke mindst, det der måske ikke vil passe så godt til den måde, man selv arbejder på.

Jeg ved godt, at det er ikke altid, man selv har så stor indflydelse på de omgivelser, man arbejder i. Det må man selvfølgelig forholde sig til og forsøge at få det bedste ud af, men jeg er i den heldige situation, at jeg har haft kontrol over rigtig meget.

Da jeg begyndte mit nye liv på Falster i 2006 og tog hul på en tilværelse som billedkunstner, var min første opgave: indretning af atelieret. Det er en proces, der aldrig er stoppet helt, og indretningen af atelieret har ændret sig en del gennem årene.

For det meste har ændringerne været drevet af, at jeg har manglet plads til alt muligt: bordplads, lys, lærreder, papir og rammer, men jeg sammenligner udviklingen af atelieret med den udvikling, jeg selv har gennemgået: jeg arbejder og bliver klogere.

Man skal forberede sig på, at man hele tiden er lidt i gang med  indretning af atelier, og at den proces aldrig slutter.

Jeg startede – sikkert ligesom mange andre – med at have alt for meget fremme. Jeg ville det hele og indrettede mig med en masse ting, der teoretisk set kunne være gode at have liggende kar til brug. Men det rodede hurtig til, og rod er efter min mening hovedfjenden. Jo flere ting man har liggende, jo hurtigere roder det til, og jo mere frustrerer det en.

Rod betyder, at man ind imellem må bruge irriterende lang tid på at finde det, man skal bruge. Hele ideen med at have ting liggende fremme er, at de er hurtige at gå til. Hvis man så alligevel skal bruge tid på at grave det frem, duer det ikke. Det distraherer og er dræbende for processen, når man står der og er mere end klar, og man så skal kigge langt efter en bestemt pensel.

Derfor er mit bedste råd omkring indretning af atelier: GØR DET SÅ ENKELT SOM MULIGT.

Man bør i starten bruge lidt energi på at finde ud af, hvad man bruger hele tiden. Altså bogstavelig talt hele tiden. Det kan være nogle få pensler, nogle bestemte farver, bøtten med vand, noget at tørre våde pensler i  osv.

De ting, der bruges hele tiden, skal ligge fremme og kun det. Læg resten på faste pladser i skuffer, kasser og i skabe eller andre steder. Læg dem helst kun i et lag (altså ikke stablet oven i hinanden).

Hvor let tilgængeligt, man kan gøre tingene i atelieret, afhænger selvfølgelig af, hvor meget plads man har, men mest muligt skal være let at finde og let at komme til.

I starten havde jeg fx en lille “hyggeudstilling” af færdige malerier i et hjørne af atelieret. Men det var en dårlig ide, endte jeg med at synes, for der er nok af andre ting at bruge pladsen på. Så hæng dine færdige malerier andre steder fx i din stue, eller hvor du nu har plads til det.

Indretning må omfatte en eller anden form for system evt. som her små kasser til at opbevare farverne i. Det system brugte jeg tidligere, hvor jeg underviste meget og havde behov for hurtigt at kunne pakke alle farver ned i en stor taske og tage det hele med ud.
I dag fungerer det bedre for mig at have alle farver liggende overskueligt fremme på bordet. Jeg lægger dem i farvegrupper, de røde her, de blå der osv. Jeg tager så de farver, jeg arbejder med, over på et rullebord og blander dem i små skåle.

Jeg har også ind imellem behov for at lægge billedet ned, så det er vandret. Det er praktisk, når man fx lakerer et færdigt billede, skal sætte det i ramme, eller hvis man maler vådt i vådt. Tidligere gjorde jeg det på gulvet, men det er jeg blevet for gammel til. Derfor har jeg købt nogle sammenklappelige bukke, som ikke fylder ret meget, og som kan stå i et skab, når jeg ikke bruger dem.

Indretning af atelier, de vigtigste principper

Nedenstående er ikke “alt om indretning af et atelier”, men du kan se, det, der efter min mening er vigtige ting at tænke over, når man planlægger sin indretning af atelier.

• Hold det enkelt eller Støvreglen, er lidt det samme. Reglen er, at når noget støver til, så er det med at få det ud af atelieret eller ind i et skab. Støv lægger sig kun på det, der ikke bruges, og det, der ikke bruges, skal væk. Jeg har gennem årene skilt mig af med en masse, og selv om jeg bruger atelieret til flere ting, har jeg ret god plads. Men pas på, for rodet ligger hele tiden og lurer på en.
• Der skal være god gulvplads. Man skal kunne træde nogle skridt tilbage uden at støde ind i alt muligt.
• Der skal være meget bordplads. Gerne et stort faststående, og mindst ét bord – ikke alt for stort – på hjul er godt. Så kan man let flytte det hen til der, hvor man har brug for det.
• Der skal være et godt dagslys … det vil sige gerne store vinduer. Hvis de vender mod nord, er det godt, men hvis ikke, skal man indrette, så der ikke falder sollys direkte på lærredet, mens man maler. Det er et lille irritationsmoment i mit atelier, at jeg om sommeren, må flytte lidt rundt alt efter, hvor solen falder ind gennem de ikke helt nordvendte vinduer. Men jeg lever med det.
• Der skal være et godt kunstlys. Det er helt afgørende, at man anvender belysning som bedst muligt giver en mulighed for at bedømme farverne. Det kan alle sikkert være enige om, men i praksis er mange af de lamper, der markedsføres som “dagslyslamper” eller “naturligt lys” efter min mening ikke særligt velegnede som arbejdslys eller maleri belysning i det hele taget.
  I øvrigt er det med kunstlys lidt en videnskab, så jeg kastede håndklædet i ringen og henvendte mig til en fagmand. Det var en rigtig god ide. Her fik jeg lov at låne lamper til test og blev sat ind i begreberne.
  En meget afgørende ting er lampens RA-værdi (kaldes også CRI – Color Rendering Index). Det angiver pærens evne til at lyse ensartet med lys i hele farvespektret. Det er afgørende for, hvor godt vi kan vurdere farverne. RA-værdien angives som en talværdi, hvor 100 svarer til fuldstændig ensartet dækning og er det bedste. I praksis er værdier over 90 OK for at få den nødvendige naturlige gengivelse af farverne.
  Man skal også vælge, om man vil have lys med en udendørs farvetemperatur: ca. 4000 Kelvin eller indendørs: 3000 Kelvin. Jeg valgte indendørspærer, fordi 4000 Kelvin har et blåligt skær, og på mig virkede det lidt koldt og uinspirerende. Øjet “forstår” godt forskellen og indretter sig, så man ser farverne korrekt i begge typer af lys. Vi har vænnet os til det, og det er derfor, at vi kan gå direkte ind i stuen fra haven uden at tænke over, at lysets temperatur skifter, og at farverne ser lidt forskellige ud inde og ude.
  Jeg startede med halogenlys, der havde en meget høj RA-værdi. Det var udmærket lys, men det var dyrt i drift, og det værste var, at det varmede uacceptabelt meget. Når jeg malede om aftenerne i sommerperioden kampsvedte jeg … og alene af den grund duede det ikke.
  I dag har jeg investeret i en loftskinne med flere relativt kostbare spots og wall washers (lamper, der ensartet spreder lyset ud over en stor flade), der lyser med en såkaldt metaldamppærer  (klik her for link til disse pærer). Pæren giver et tæt på fuldstændig ensartet lys med et ensartet farvespekter, dvs. at alle farver er repræsenteret ligeligt, så man kan bedømme farverne i forhold til hinanden.
  Metaldamppærer er gode, fordi de giver meget lys (der er virkelig knald på) i forhold til et ret lille el-forbrug fx 35 W eller 70 W. De bruger meget af energien til at give lys, og derfor varmer de ikke ret meget. Det er vigtigt, for om vinteren er de tændt i mange timer.
  LED pærer har idag været igennem en rivende udvikling og er blevet rigtig gode. De bliver ikke varme, de er små og uhyre billige i drift, og de har lang levetid. Du skal dog være opmærksom på RA-værdien, som skal være bedre end 90. Mange LED er kun på omkring 80, altså lige i underkanten af det acceptable. Men LED er absolut en god og relativt billig løsning. Jeg ville nok, hvis jeg skulle indrette i dag, se på denne mulighed.
• Man skal kunne lukke døren. Når jeg maler, kan jeg godt larme med høj musik og lignende, og samtidigt er jeg ret følsom overfor andres larm. En ting er, at jeg selv larmer, men at andre gør det. Derfor er en dør, der kan lukkes, en god ting.
• Et godt lydanlæg. Det er jo altid vigtigt, og det er jo kun pengepungen, der sætter begrænsningen … kvalitet er dyrt og dejligt, men et lille anlæg kan udmærket gøre det. Vi er forskellige her, og lidt lyd er meget bedre end ingen lyd.
• Det skal være nemt at rengøre. Det er, synes jeg, ufattelig kedeligt at gøre rent. Derfor skal det være let at gå til, så man bruger så lidt tid på det som muligt. For der skal være relativt rent i et atelier. Når man fx lakerer sine billeder til sidst, skal der ikke hvirvle en masse støvpartikler rundt i lokalet, som ender i lakken.
• Udluftning er vigtigt. Afhængigt af om man maler med akryl eller med olie, vil det lugte meget forskelligt. Olien lugter meget og i hele huset. Man kan godt nok i dag få malemidler at blande i, som ikke lugter ret meget, men efter min mening er det ikke smart at stå i en dunst af terpentin eller tilsvarende, uanset om den lugter meget eller lidt.
  Jeg maler ikke med olie længere, fordi jeg får ondt i hovedet af det, så mit råd er, at  maler man med olie, skal man lufte godt ud under vejs. Akrylmaling tørrer ved at vandet i den fordamper, og når det er sket hærder den. Det lugter næsten ikke, men den afgiver sikkert også ting, der ikke er så gode at indånde. Derfor – uanset hvad man maler med – skal det være let at lufte ud, og man skal gøre det ofte.

Indretning af atelier er en meget personlig ting. Derfor er ovenstående naturligvis kun min mening. Der er helt sikkert mere end én sandhed. Så når man indretter sit atelier, skal man, som med alt andet der har med maleri at gøre, være åben over for forandringer, og så skal man selvfølgelig finde sin egen vej.