Billedkunst & foredrag

Om Henrik Skorá

Jeg er billedkunstner, maler abstrakte malerier, og jeg holder en række foredrag om kunst og kunstnere.

Om

Billedkunstneren

Henrik Skorá

Jeg er uddannet arkitekt. Efter min afgang fra Københavns Kunstakademi i 1985, var jeg lidt omkring og arbejdede i forskellige virksomheder, inden jeg kastede mig over salg og marketing i musik- og lydbranchen. Her arbejdede jeg frem til 2006: Informationsteknik A/S – 1986-94, Kinovox A/S – 1994-2004 og senest Sennheiser Nordic A/S – 2004 -2006 som Nordic sales manager.

I  2006 skiftede både arbejde og adresse. Jeg valgte at sige jobbet op og bosatte mig på Falster i Gåbense, for at kunne fokusere alle kræfter på en ny karriere som billedkunstner.

Det er dejligt med et godt job og fast løn, men det fungerede ikke sammen med min ambition om at male. Økonomisk havde jeg muligheden, så jeg tog den.

 

Siden jeg var barn, har jeg haft stor kærlighed til at tegne og male. Det var en god hobby. Da jeg startede på Akademiet, ændrede det sig. Det var en stor omvæltning at gøre min hobby til mit arbejde, for nu var det pludseligt alvor. På Akademiet startede jeg med at male de malerier, som med tiden udviklede sig til de farverige og abstrakte kompositioner, jeg maler i dag.

Jeg har gået mine egne veje, og i dag lever jeg af at male. Jeg bor, arbejder og har mit atelier i Gåbense på Falster. Endelig kan jeg også kontaktes på adressen Hasselvej 15 i Virum, København, hvor jeg har en lille lejlighed.

Det er blevet til mange malerier, udstillinger og udsmykningsopgaver for private og offentlige samt i kunstforeninger landet over.

Kunstnergruppen
Det blå Tårn

Grupper

Grupper

Jeg arbejder mest alene, men i dag indgår jeg i flere grupper. Jeg er medlem af kunstnergrupperne DET BLÅ TÅRNMED MERE og ART Nordfalster. Desuden har jeg tidligere i flere år været formand for foreningen Åbne Atelierdøre Guldborgsund et arrangement, som jeg stadig er en del af.

Udstillinger

Jeg udstiller i flere sammenhænge, både solo og i grupper på gallerier, offentlige institutioner og kunstforeninger landet over.
Se mit c.v. bl.a. med referencer til udstillinger

Foredrag & musik

Foredrag

Ud over at arbejde med billedkunst holder jeg også foredrag. Jeg tilbyder en række foredrag om kunst.

Foredragene er dels kunsthistoriske foredrag om store mestres karriere eller særligt interessante kunsthistoriske perioder, dels debatskabende foredrag. I disse sidste giver jeg med lidt humor og musikalske indslag et fyldigt og lidt provokerende oplæg til en undertiden livlig debat. Se referenceliste på foredragene 

Musik

I forbindelse med foredragene eller til ferniseringer, bruger jeg gerne min anden store interesse: Jeg spiller klaver.

Jeg giver gerne et oplæg til en udstilling, om hvem jeg er, min inspiration, hvordan jeg maler osv. Jeg bruger her musikken til at understrege eller forklare de emner, jeg taler om.

Billedkunstneren og musikeren er et godt makkerpar. Musikken i almindelighed og jazzen i særdeleshed er vigtige inspirationskilder for mig i malerierne, og i flere af mine foredrag bruger jeg musikken til at forklare tingene fra en anden vinkel.

Kontakt info

Kontakt

Jeg kan kontaktes her:

+45 21 64 16 39
henrik@skora.dk

Billedkunstner & foredragsholder

Henrik Skorá

KONTAKT 

+45 21 64 16 39

henrik@skora.dk

 

BESØG

Henrik SKORÁ
Atelier & Udstilling:

Gåbense Strandvej 61 G
DK-4840 Nr. Alslev

City
Sankt Nikolaj Vej 15, 1.sal th.
DK-1953 Frederiksberg C

www.skora.dk

FØLG MIG PÅ