Priser på foredrag
Jeg er billedkunstner, og alle mine foredrag tager udgangspunkt i det på den ene eller den anden måde. Jeg er også jazzpianist, og som tidligere salgschef ved jeg noget om salg og marketing. Det benytter jeg mig naturligvis også af i mine foredrag, når det giver nogen mening. Det er især musikken, jeg synes, er spændende at bruge både i foredragene og i mit arbejde, når jeg maler mine billeder.
Jeg holder en række foredrag om kunst og kunstens historie. Derudover holder jeg en del af de såkaldte “debatskabende foredrag”.
Endelig er flere af mine foredrag bygget op omkring musik, som jeg selv spiller. Jeg kan godt lide at bruge musik, fordi musikken som ikke-visuel udtryksform er en god “mur” at spille op ad, når man taler om kunst. På den måde kan jeg vise andre sider af kunsten og af maleprocessen, fx hvordan jeg som billedkunstner direkte bruger musikken som driv- og inspirationskilde.
De priser på foredrag, som jeg giver her, er priser på foredragene, som de foreligger i dag. Jeg ændrer dog gerne på dem efter aftale: fx på længden eller måske kan jeg vinkle det anderledes. Ønsker I det, finder vi ud af det.
Få mere information om foredragene
Kunsthistoriske foredrag – kr. 3.500
Caravaggio – en genial hidsigprop
Van Gogh – den gale maler
Kandinsky – det abstrakte maleris fader
Picasso – måske det 20. århundredes mest spektakulære kunstner
Dansk Guldaldermaleri – Den Eckersbergske Skole
Skagensmalerne – Danmarks mest berømte kunstnerkoloni
Vil du vide mere?
Kontakt Henrik Skorá
Information om malerier & foredrag
Henrik SKORÁ
Hasselvej 15 st. tv.
DK-2830 Virum
Atelier & udstilling:
Gåbense Strandvej 64 G
DK-4840 Nr. Alslev
+45 21 64 16 39
henrik@skora.dk
www.skora.dk
© Henrik Skorá
MODTAG NYHEDSBREV
Følg Henrik SKORÁ på: